Annonce
Esbjerg

Der er lys for enden af Skolegade: Halvandet års corona-nedlukning af nattelivet er snart forbi

Diskotekerne i Esbjerg kan godt begynde at støve højtalere og dansegulv af. Efter halvandet års corona-lukning er der udsigt til genåbning i september. Arkivfoto: Martin Ravn
Udsigten til genåbning af nattelivet vækker glæde hos diskoteksejerne i Esbjerg.

Esbjerg: Det er den dejligste morgen i hundrede år, synger Gnags og torsdag morgen også diskoteksejerne i Skolegade.

Efter halvandet års corona-nedlukning stod de op til nyheden om, at de for første gang siden marts 2020 kan se frem mod en genåbning.

Medmindre der sker ”en bekymrende” stigning i smitten eller ”en hurtig udbredelse af nye bekymrende virusvariationer”, får nattelivet lov til at genåbne onsdag den 1. september, fremgår det af den nye genåbningsaftale, som et bredt flertal i Folketinget vedtog kort før klokken 04.00 torsdag morgen.

Annonce

Meldingen bliver mødt med lige dele jubel og lettelse i Skolegade.

- Jeg er glad mand. Det er en rigtig god morgen, bekræfter Carsten Prisfeldt, medejer af King George, Skræddergaarden, No. 31 og Little London.

Job i byggebranchen

Glæden er dog om muligt endnu større hos 25-årige Andreas Slinkert. Han købte sig ind i diskoteket No. 31 i Skolegade tilbage i februar 2020 – blot 14 dage før, statsministeren lukkede landet ned.

- Det var en fuldstændig surrealistisk situation, men vi var helt sikre på, at vi ville få lov til at genåbne inden påske, så vi tog det forholdsvist roligt. Da vi ramte påsken 2021, var vi dog stadig lukket og til sidst var det svært at holde humøret oppe. Ventetiden har været virkelig lang, siger Andreas Slinkert.


Det har været en hård omgang. Vi har stået standby ved starthullerne og ventet på et startskud, der aldrig kom. Det er gået ud over både humøret og økonomien.

Carsten Prisfeldt


Han har været nødt til at tage arbejde i byggebranchen for at få smør på brødet under nedlukningen,

- Jeg har været på dybt vand, medgiver han.

For en måneds tid siden vendte han dog tilbage til det lukkede diskotek i Skolegade og gik i gang med at male og renovere.

- Jeg kunne jo lige så godt bruge tiden fornuftigt og blive helt klar til genåbningen, og nu er der så dato på, så vi kan begynde at tælle ned. Det er den bedste nyhed, jeg har fået længe. Det kan kun blive en god dag nu, siger den nye medejer af No.31.

Annonce

Økonomisk lavvande

Også Carsten Prisfeldt har haft svært ved at holde humøret oppe under den halvandet år lange nedlukningen af nattelivet.

- Det har været en hård omgang. Vi har stået standby ved starthullerne og ventet på et startskud, der aldrig kom. Det er gået ud over både humøret og økonomien. Vi kører med sekscifrede underskud over hele linjen. At det ikke er værre, er alene et spørgsmål om hjælpepakkerne. Hvis de ikke havde været der, så havde vores situation været en helt anden, siger Carsten Prisfeldt og fortsætter:

- Heldigvis er der godt gang i Little London. Baren fik lov til at genåbne i april, og omsætningen derfra kan hjælpe os med at fylde nogle af hullerne, indtil vi forhåbentligt må åbne de andre steder til september. Vi krydser fingre.

Sådan udfases corona-restriktioner

Tidligt torsdag morgen blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om at udfase de fleste restriktioner, der er blevet indført som svar på coronapandemien.

Læs her, hvad der bliver udfaset og hvornår:

* Mundbind:

Krav om mundbind eller visir ophæves mandag den 14. juni på alle områder undtagen i den kollektive trafik, hvor man ikke sidder ned.

Krav om mundbind eller visir udfases helt den 1. september.

* Coronapas:

Den fortsatte brug af coronapas indgår som en forudsætning for udfasning af kravet om mundbind.

Gyldigheden af en negativ PCR-test som gyldigt coronapas vil fra 1. juli gælde i 96 timer, altså fire døgn, i stedet for i dag, hvor det gælder 72 timer svarende til tre døgn.

* Åbningstider på barer og restauranter:

Barer og restauranter må udvide deres åbningstider fra fredag den 11. juni fra klokken 23.00 til 24.00.

Samtidig åbnes der generelt for salg af alkohol indtil midnat. Det vil sige også i detailhandlen.

Den 15. juli udvides åbningstiden yderligere til klokken 02.00.

* Arealkrav:

For serveringssteder, hvor gæster i det væsentlige sidder ned, ophæves arealkravene og afstandsanbefalinger fra den 1. juli.

* Natteliv:

Diskoteker, natklubber og lignende må åbne igen den 1. september med krav om coronapas, men uden andre restriktioner.

Den 1. oktober ophæves kravet om coronapas.

*Forsamlingsforbud:

Det indendørs forsamlingsforbud hæves til 250 den 1. juli.

For indendørs, stående arrangementer bortfalder forsamlingsforbuddet 1. september. Dog er der fortsat krav om coronapas frem til 1. oktober.

For større arrangementer med siddende publikum bortfalder forsamlingsforbuddet 1. september. Der er dog fortsat krav om coronapas for udendørs arrangementer med mere end 2.000 tilskuere frem til 1. oktober.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Konkurrencen vokser dag for dag: Firmaerne på Esbjerg Havn tror på vækst

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Efter kommunalt administrativt bøvl: Endelig kunne Endrup indvie ny storkerede med både storke, bål og babyer

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Landsby skaber sin egen verdenspremiere: - Vi er blevet blæst bagover af opbakningen

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Annonce