Annonce
Sønderborg

Der er næsten ingen ilt i Lillebælt ved Als - og fiskene er så godt som væk

Onsdag var skipper Morten Kristiansen ude at fiske med et hold tyskere på Lillebælt, og Frankie i midten var tilfreds med en halv snes tynde fladfisk, men formanden for Sønderjyllands Småbådsklub og medstifter af Hjælp Lillebælt John Thomsen til højre ser dystre perspektiver for fiskeriet og havmiljøet, hvis iltsvindet fortsætter. Foto: Timo Battefeld
Fiskene ligger døde langs den alsiske kyst som følge af voldsomt iltsvind i Lillebælt, og Vemmingbund og Nybøl Nor er også hårdt ramt denne sommer.

ALS: Det er en misforståelse at tro, iltsvindet i Lillebælt er værst ved Fredericia, Middelfart og Kolding. Det er allerværst langs den alsiske kyst ind i Als Fjord og Flensborg Fjord. Her gisper havmiljøet og fiskene efter luft.

- Rundt om Als er kortet, der viser iltsvind, ræverødt. Det omslutter Als. Vi har oplevet omfattende iltsvind både omkring Als og længere ind i fjorden. Det er ikke moderat, men kraftig iltsvind, siger biolog i Sønderborg Kommune, Bo Kruse.

Iltsvindet er omfattende helt tæt på land. Det er så grelt, at fiskere ikke længere kan regne med at få noget på krogen. Lystfiskerturister har tilkendegivet, de i fremtiden vil vælge de alsiske farvande fra.

- Fødekæden i havet er brudt. Biodiversiteten har lidt ubodelig skade. Fiskere kan ikke længere tage ud med børn og børnebørn og regne med at fange en enkelt torsk eller fladfisk, siger John Thomsen, der er medstifter af foreningen Hjælp Lillebælt og formand for Sønderjyllands Småbådsklub.

Annonce

Årssags-søgning

Eksperter og brugere af havmiljøet i Lillebælt og omkring Als har ikke noget entydigt svar på, hvorfor iltsvindet er så grelt. Det har været rigtig slemt de sidste to somre. Kvælstofudledning, udløb fra renseanlæg, trawl af havbunden og storbranden på Dan Gødning i Fredericia, der sendte 2500 ton kvælstof ud i Lillebælt i 2016 kan være årsager, men der er ingen vished. Derfor ønsker fiskere og brugere og foreningen Hjælp Lillebælt afdækket, hvad det drastiske iltsvind og fiskedøden skyldes. Bundevendinger er en medvirkende årsag. En frisk storm kan bedre forholdene, men det er kun midlertidigt, og efterhånden bliver iltsvindet i de lukkede danske farvande værre og værre med et uddødt havmiljø til følge.

En syg patient

- Vi sejler i øjeblikket rundt og måler vandkvaliteten i Lillebælt og det sydfynske øhav. Det ser ikke godt ud. Lillebælt er som en syg patient, der ikke får lov at restituere sig, før der kommer ny dårligdom. Bæltet får det bare værre og værre, siger biolog og seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Aarhus Universitet, der er på forskningstogt i de udsatte farvande i forlængelse af en netop udkommet tilstandsrapport.

Alger ligger og rådner i vandet, som er meget iltfattigt. Af og til formår en frisk storm at bringe lidt ilt til havbunden, men det er ikke nok til en ordentlig tilførsel af ilt. Rapporterne for de danske farvande vidner om stort iltsvind i de lukkede farvande som Limfjorden og Lillebælt. De når ikke at få luft, før den er gal igen. Eksperter og fiskere tør ikke pege på, om det skyldes udledning af kvælstof fra landbrug og renseanlæg, bundskrabning fra muslingetrawl eller udslippet fra Dan Gødning i 2016, hvor en storbrand resulterede i et udslip på 2500 ton kvælstof.

Nul fiskeri

Fiskeskiper Morten Kristiansen oplever utilfredse lystfiskerturister, når tyskere og andre kommer hjem uden fangst efter en dag på kutteren Nana, som han sejler ud med fra Fynshav.

- I weekenden fangede ti fiskere ti torsk på ti timer. Det kunne lige gå an, men utilfredsheden er stigende. Flere tyskere siger, de kommer ikke igen. Tidligere var det ikke ualmindeligt at drage hjem med en halv snes fisk per mand på en god dag. 2019 har været det dårligste fiskeår i de 26 år, jeg har sejlet lystfiskere ud i Lillebælt, fortæller Morten Kristiansen.

- Der er ingen torsk, og fladfiskene er så tynde, det slet ikke kan betale sig at tilberede dem. Det koster 375-400 kroner at komme på lystfiskeri en hel dag i Lillebælt. Det bliver lystfiskerne ikke ved med at ville betale for ikke at fange noget, siger han.

John Thomsen og Morten Kristiansen appellerer kraftigt til, at det bliver undersøgt, hvorfor iltsvindet er så udbredt i Lillebælt. Sker der ikke noget, vil det være slut med lystfiskerturismen og havmiljøet i Lillebælt.

John Thomsen mener, der er al mulig grund til at finde ud af, hvorfor Lillebælt lider hårdt under iltsvind - bagved siger skipper Morten Kristiansen farvel til et hold tyske lystfiskere. Foto: Timo Battefeld
Fladfisk ligger som her i Vemmingbund døde i vandkanten som følge af iltsvind. Foto: John Thomsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce