Annonce
Sønderborg

Der er næsten ingen ilt i Lillebælt ved Als - og fiskene er så godt som væk

Onsdag var skipper Morten Kristiansen ude at fiske med et hold tyskere på Lillebælt, og Frankie i midten var tilfreds med en halv snes tynde fladfisk, men formanden for Sønderjyllands Småbådsklub og medstifter af Hjælp Lillebælt John Thomsen til højre ser dystre perspektiver for fiskeriet og havmiljøet, hvis iltsvindet fortsætter. Foto: Timo Battefeld
Fiskene ligger døde langs den alsiske kyst som følge af voldsomt iltsvind i Lillebælt, og Vemmingbund og Nybøl Nor er også hårdt ramt denne sommer.

ALS: Det er en misforståelse at tro, iltsvindet i Lillebælt er værst ved Fredericia, Middelfart og Kolding. Det er allerværst langs den alsiske kyst ind i Als Fjord og Flensborg Fjord. Her gisper havmiljøet og fiskene efter luft.

- Rundt om Als er kortet, der viser iltsvind, ræverødt. Det omslutter Als. Vi har oplevet omfattende iltsvind både omkring Als og længere ind i fjorden. Det er ikke moderat, men kraftig iltsvind, siger biolog i Sønderborg Kommune, Bo Kruse.

Iltsvindet er omfattende helt tæt på land. Det er så grelt, at fiskere ikke længere kan regne med at få noget på krogen. Lystfiskerturister har tilkendegivet, de i fremtiden vil vælge de alsiske farvande fra.

- Fødekæden i havet er brudt. Biodiversiteten har lidt ubodelig skade. Fiskere kan ikke længere tage ud med børn og børnebørn og regne med at fange en enkelt torsk eller fladfisk, siger John Thomsen, der er medstifter af foreningen Hjælp Lillebælt og formand for Sønderjyllands Småbådsklub.

Annonce

Årssags-søgning

Eksperter og brugere af havmiljøet i Lillebælt og omkring Als har ikke noget entydigt svar på, hvorfor iltsvindet er så grelt. Det har været rigtig slemt de sidste to somre. Kvælstofudledning, udløb fra renseanlæg, trawl af havbunden og storbranden på Dan Gødning i Fredericia, der sendte 2500 ton kvælstof ud i Lillebælt i 2016 kan være årsager, men der er ingen vished. Derfor ønsker fiskere og brugere og foreningen Hjælp Lillebælt afdækket, hvad det drastiske iltsvind og fiskedøden skyldes. Bundevendinger er en medvirkende årsag. En frisk storm kan bedre forholdene, men det er kun midlertidigt, og efterhånden bliver iltsvindet i de lukkede danske farvande værre og værre med et uddødt havmiljø til følge.

En syg patient

- Vi sejler i øjeblikket rundt og måler vandkvaliteten i Lillebælt og det sydfynske øhav. Det ser ikke godt ud. Lillebælt er som en syg patient, der ikke får lov at restituere sig, før der kommer ny dårligdom. Bæltet får det bare værre og værre, siger biolog og seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Aarhus Universitet, der er på forskningstogt i de udsatte farvande i forlængelse af en netop udkommet tilstandsrapport.

Alger ligger og rådner i vandet, som er meget iltfattigt. Af og til formår en frisk storm at bringe lidt ilt til havbunden, men det er ikke nok til en ordentlig tilførsel af ilt. Rapporterne for de danske farvande vidner om stort iltsvind i de lukkede farvande som Limfjorden og Lillebælt. De når ikke at få luft, før den er gal igen. Eksperter og fiskere tør ikke pege på, om det skyldes udledning af kvælstof fra landbrug og renseanlæg, bundskrabning fra muslingetrawl eller udslippet fra Dan Gødning i 2016, hvor en storbrand resulterede i et udslip på 2500 ton kvælstof.

Nul fiskeri

Fiskeskiper Morten Kristiansen oplever utilfredse lystfiskerturister, når tyskere og andre kommer hjem uden fangst efter en dag på kutteren Nana, som han sejler ud med fra Fynshav.

- I weekenden fangede ti fiskere ti torsk på ti timer. Det kunne lige gå an, men utilfredsheden er stigende. Flere tyskere siger, de kommer ikke igen. Tidligere var det ikke ualmindeligt at drage hjem med en halv snes fisk per mand på en god dag. 2019 har været det dårligste fiskeår i de 26 år, jeg har sejlet lystfiskere ud i Lillebælt, fortæller Morten Kristiansen.

- Der er ingen torsk, og fladfiskene er så tynde, det slet ikke kan betale sig at tilberede dem. Det koster 375-400 kroner at komme på lystfiskeri en hel dag i Lillebælt. Det bliver lystfiskerne ikke ved med at ville betale for ikke at fange noget, siger han.

John Thomsen og Morten Kristiansen appellerer kraftigt til, at det bliver undersøgt, hvorfor iltsvindet er så udbredt i Lillebælt. Sker der ikke noget, vil det være slut med lystfiskerturismen og havmiljøet i Lillebælt.

John Thomsen mener, der er al mulig grund til at finde ud af, hvorfor Lillebælt lider hårdt under iltsvind - bagved siger skipper Morten Kristiansen farvel til et hold tyske lystfiskere. Foto: Timo Battefeld
Fladfisk ligger som her i Vemmingbund døde i vandkanten som følge af iltsvind. Foto: John Thomsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce