Annonce
Kolding

Der er nok at komme efter: Hygiejnebind, skodder og dåser på stranden

Naturvejleder Peer Høgsbjerg Kristensen har taget det første initiativ til det fælles affaldsindsamlingsprojekt, og han forklarer her en gruppe børn, hvordan de kan bruge tangen til at samle skrald. Foto: Søren Gylling

1.c på Dalby Skole var med til at indvie den nye affaldsvogn, da de onsdag eftermiddag samlede skrald på Rebæk Strand.

Annonce

Kolding: - Det er supergodt at I kunne komme og hjælpe med at samle affald op efter de voksne, når de nu ikke selv kan finde ud af det, lød det fra naturvejleder Peer Høgsbjerg Kristensen, da han bød skoleelever velkommen til skraldeindsamling på Rebæk Strand.

Her så cigaretskoddene ud til at vinde kampen over plastikstykker og dåser, men der var nok af det hele. 1. C fra Dalby Skole gik onsdag eftermiddag sammen med en gruppe specialskoleelever i gang med at samle skrald på Rebæk Strand, og med sig havde de den nye affaldsindsamlingsvogn. Da udstyret først var fundet frem, og de gule veste var trukket på, så var det tid til at gå på affaldsjagt. Og selvom stranden faktisk bliver holdt ren af renovationsafdelingen, så var der nok at komme efter.

- Jeg synes ikke, det er rart, at alle folk smider affald. Vi spiste madpakker her, og vi havde en pose med, hvor vi kom alt papiret i og bandt en knude, siger Elina, der er otte år.

Sammen med klassekammeraten Josefine har hun fundet masser af affald, blandt andet en ble og et hygiejnebind. Børnene går rundt på stranden i mindre grupper, og alle finder noget, de kan samle op, enten med fingrene eller med en gribetang.

- Jeg synes, det er lidt ulækkert. Jeg synes kun stranden er flot, hvis der ikke ligger noget her, konstaterer Josefine.

- Der kunne godt være lidt flere skraldespande. Der står tre lige på stribe, men der er ikke nogen lige her, tilføjer hun.

Børnene gik til opgaven med stor iver, og kiggede man lidt efter, var der nok at samle. Foto: Søren Gylling
Med affaldsvognen følger blandt andet handsker og gule veste, så børnene har udstyret i orden, når der skal samles skrald. Foto: Søren Gylling
Iveren efter at samle affald var stor, også så stor at et par surfere var ved at miste de ting, de havde liggende på stranden. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

90 års fødselsdag: Lisse Vad Hansen

Haderslev

Friture satte ild i køkken

Regionalt For abonnenter

Underretninger om belastede børn fortsætter på rekordhøjt niveau: Ekspert savner viden bag tallene

Annonce