Annonce
Danmark

Der er sat penge af til kvoteflygtninge - men ikke antal

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hvis regeringen beslutter det, kan Danmark næste år modtage 500 kvoteflygtninge. 40 millioner kroner sat af.

Der er i finansloven for 2020 afsat 40 millioner kroner, som skal dække udgifter for op til 500 kvoteflygtninge.

Det er dog ikke aftalt, at Danmark næste år skal tage imod 500 kvoteflygtninge.

Det fremgår af finanslovsaftalen, som S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet indgik mandag aften.

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som udvælges blandt FN-flygtninge.

Af aftalen fremgår det, at regeringen medio 2020 skal meddele, i hvilket omfang Danmark vil deltage i kvoteflygtningeprogrammet.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge har under forhandlingerne om finansloven været et af stridspunkterne i forbindelse med udlændingepolitikken. Her har især Socialdemokratiet og De Radikale haft forskellige synspunkter.

- Når det gælder kvoteflygtninge, har vi allerede i forbindelse med den aftale, der blev lavet i sommer, sagt, at vi vil se på at tage kvoteflygtninge igen.

- Det, vi gør med denne finanslov, er ikke at beslutte, hvor mange kvoteflygtninge der vil komme i fremtiden, men sætte penge af til, at når der kommer nogle, så skal vi ikke ud for at finansiere det, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) mandag aften.

Wammen henviser til det såkaldte forståelsespapir. Det blev Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten enige om efter valget i juni. Og det sikrede Mette Frederiksen (S) posten som statsminister.

Danmark skal have særligt fokus på kvinder og børn blandt kvoteflygtningene. Det fremgår af forståelsespapiret.

Wammen understreger, at antallet af kvoteflygtninge er ikke er noget, som parterne har forholdt sig til i forbindelse med denne finanslov.

Danmark har siden 1989 modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året. Men Danmark har ikke taget imod nogen i det meste af 2016, 2017 og 2018. Det var en politisk beslutning fra den daværende borgerlige regering.

I år har Danmark dog modtaget en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge.

Så sent som søndag aften var De Radikale lettere fortørnet, når det kom til spørgsmålet om kvoteflygtninge.

Partiet kritiserede, at regeringen ikke kunne sige, at Danmark igen næste år vil tage imod 500 kvoteflygtninge.

- Det gjorde Anders Fogh hvert eneste år, da han var statsminister, og han var vel ikke kendt som nogen slapper i udlændingepolitikken.

Sådan lød det fra politisk leder Morten Østergaard (R) med henvisning til den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

/ritzau/

Annonce
Se aftalen om finansloven på Finansministeriets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce