Annonce
Sønderborg

Der er sat prop i trafikken til Als

Ringgade blev det hurtigt sat prop i. Foto: Kim Holm
Allerede fra klokken 13.30 blev der trængsel på vejen mod Sønderborg, og her midt på eftermiddagen er trafikken gået helt i stå inde i byen.

Sønderborg: Tæt på en times totalt stop for bilerne på vejene inde i Sønderborg, sådan er situationen lige nu med den stærkt øgede trafik til Bon Jovi-koncerten på Slagmarken ved Kær Halvø. Mange veje er ensrettede.

Næsten en times tid tog det fra Ringbakken nedad Ringgade mod Sønder Landevej, og det samme var tilfældet den modsatte vej. Stop and go. Det samme var tilfældet fra landevejene og ned ad Aabenraavej ind mod centrum.

Der bliver generelt meget tæt trafik her fra tidligt på eftermiddagen tirsdag, hele aftenen og en del af natten til og fra rockkoncerten med bandet Bon Jovi Det forventer Vejdirektoratet, der har udsendt et varsel om kødannelser og omkørsler på vejene omkring Sønderborg.

Derfor skal trafikanterne være opmærksomme på forlænget rejsetid i området. Vær opmærksom på at en del af Rute 8 spærres i vestgående retning. Af samme grund opfordrer Vejdirektoratet til, at både gæsterne til Bon Jovi, passagerer til Sønderborg Lufthavn og alle de øvrige trafikanter i området sætter ekstra tid af til deres rejse og følger Vejdirektoratets trafikråd på dagen. - Der bliver tale om en dag med ekstraordinære trafikale omstændigheder i Sønderborgområdet som følge af koncerten,” siger afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup fra Vejdirektoratet.

- Både den kollektive trafik og privatbilismen bliver berørt af omkørselsruter og trafikkøer. Vi kan dog hjælpe hinanden med at komme bedst muligt frem ved at følge Vejdirektoratets køreråd på dagen, siger han.

Hvis man skal til Nordals eller ud på Als og kommer fra fastlandet, vil det måske være en idé at tage færgen Bitten fra Ballebro til Hardeshøj.

Annonce
Hjemmeværnet dirigerede trafikken - her bilister, der ikke skal til koncert, men ind i byen. Foto: Kim Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce