Annonce
Debat

Der er stadig brug for kamp

Tine Toft første maj. Privatfoto

Læserbrev: I år blev Arbejdernes Internationale Kampdag ikke, som den plejer med taler og røde faner. Men der er stadig grund til at markere dagen, der er stadig forhold, der skal bedres.

1.maj handler om solidaritet, sammenhold og opmærksomhed på arbejdernes vilkår og forbedring af dem. Alle lønmodtagere fortjener en sund og sikker arbejdsplads.

Vi skal ikke acceptere forråelse af forhold på arbejdspladserne, ansatte skal ikke frygte at sige deres mening.

Annonce


Der er stadig noget at kæmpe mod, blandt andet de urimelige og uforklarlige lønforskelle for ansatte i fortidens traditionelle “kvindefag”.


I 1920 kunne man fejre forlig om otte timers arbejde, otte timers frihed, otte timer hvile. Der stadig brug for at vi står sammen for at bevare et reguleret og civiliseret arbejdsmarked. Vi skal kæmpe for, at flere ansatte er medlem af fagforeningen og får valgt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.

Der er sammenhæng mellem lønnens størrelse, ret til ferie, barsel, løn under sygdom og så fagbevægelsens styrke. Det skal være billigere at være medlem af de fagforeninger, der tager ansvar for overenskomster, som uddanner tillidsrepræsentanter og sikrer et sundt arbejdsmiljø. Vi skal have bedre dagpenge, der sikrer et fleksibelt arbejdsmarked, hvor folk ikke er så bange for at blive ledige.

Der er stadig noget at kæmpe mod, blandt andet de urimelige og uforklarlige lønforskelle for ansatte i fortidens traditionelle “kvindefag”. Social dumping i form af løn under mindstelønnen, manglende pension, tilsidesættelse af arbejdsmiljøloven. Usle boligforhold for udenlandske håndværkere, hvor det er umuligt at holde afstand og god hygiejne.

Så på trods af de manglende røde faner, så er der stadig behov for den 1. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce