Annonce
Navne

Der er stadig krudt i Jerry Springer

Jerry Springer, der fylder 75 den 13. februar, er kommet vidt omkring i sin karriere. Her er han på scenen ved Miss Universe i Vietnam i 2007. Darren Decker/Ritzau Scanpix

De fleste har trukket sig tilbage, når de bliver 75. Eller de tænker på det. Det gælder ikke den gamle jurist Jerry Springer, der snart er klar med nyt tv-show.

København. Han er mest kendt som vært for et tv-show, hvor hans gæster slås med hinanden.

Men Jerry Springer har meget andet at fortælle. Lige fra en undergrundsstation i London under krigen til Robert F. Kennedy og et borgmesterkontor i Ohio. De fleste husker ham fra de omkring 4000 "Jerry Springer Show" i perioden 1991 til 2018. Almindelige mennesker, der af den ene eller anden grund er raget uklar med hinanden, mødtes i programmerne hos Jerry Springer for at snakke om tingene. Stærke mænd stod klar i kulissen til at gribe ind og skille gæsterne fra hinanden, når de begyndte at slås. Imens gik Jerry Springer stille frem og tilbage blandt publikum og fulgte optrinnet. Det var dengang. Sidste show blev optaget den 26. juli i fjor, og det lå ligesom i luften, at Jerry Springer nu skruer ned for arbejdet. Han er efterhånden oppe i årene og fylder 75 år den 13. februar. Men sådan er det ikke. Han har mod på mere. Ifølge CNN vender han til efteråret tilbage til skærmen i showet "Judge Jerry" - Dommer Jerry. Det skal sendes på NBC, og her er Jerry Springer dommer i en retssal. - Min karriere går i cirkel, og endelig kan jeg bruge min jurauddannelse efter alle disse år, sagde Springer, da nyheden om det kommende show blev kendt.

Annonce

Med i Kennedys stab

For tv-værten har faktisk en juridisk baggrund. Han studerede jura og statsvidenskab i 60'erne, og da var han i øvrigt også med i præsidentkandidaten Robert F. Kennedys kampagnestab. Robert F. Kennedy blev skudt i 1968. Senere blev Jerry Springer ansat på advokatkontorer og var fra 1973 til 1985 selv partner i et advokatselskab. Han blev i 1971 valgt til byrådet i Cincinnati, Ohio. Senere blev han borgmester i byen. Han har også forgæves forsøgt at blive valgt til Kongressen i Washington D.C. for Demokraterne. Jerry Springer blev født i London i 1944 på undergrundsstationen Highgate, der blev brugt som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig. Hans forældre var jødiske flygtninge fra det vestlige Polen. Efter Anden Verdenskrig udvandrede familien til New York i USA.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce