Annonce
Læserbrev

Der er store selvmodsigelser i klima- og miljøpolitikken i Danmark

Annonce

Kronik: Enig – vi skal tage klimaforandringerne meget alvorligt. Og ja – enig – vi skal gøre noget nu.

Men vi skal tænke os grundigt om, og så handle forstandigt, hurtigt og effektivt.

Højere temperaturer i Danmark og i verden er en kendsgerning, stærkt stigende nedbørsmængder nogle steder, ekstrem tørke andre steder, stigende havspejl, jo – vist – forandringerne i klimaet bliver tydeligere for hver dag, der går. Så der skal sættes en stor indsats i gang, ikke alene i Danmark, men over hele verden. Men vi må starte med os selv. Her har vi den største indflydelse.

Men det er bestemt ikke lige meget, hvad vi gør her i Danmark. Vi lever ikke under en osteklokke og vores handlinger skal ses og forstås i et globalt perspektiv. Jeg vil derfor i det følgende prøve at gennemgå nogle af de konsekvenser, som forskellige forslag fører med sig, når vi fører det lokale ind i det globale.

Lige en ting først. Verdens befolkning stiger med cirka 250.000 mennesker per dag, altså hver dag året rundt. I de fem minutter, det tager at læse dette indlæg, stiger befolkningstallet med knap 1000 mennesker. De skal alle have noget at spise. Samtidig rykker vel ligeså mange fra et liv i fattigdom op i middelklassen. Også dette øger behovet for flere fødevarer. Så vi må ikke glemme behovet for at producere stadig flere fødevarer.

Vi skal plante mere skov, siger man. Det er rigtigt, at skovene binder CO2. Især når træerne når en vis størrelse. CO2-bindingen i begyndelsen efter træernes udplantning er meget lille. Og træerne skal plantes, ikke alene fremkomme ved en selvforyngelse med frøkast fra andre træer; det tager alt for lang tid. Og der er stor forskel på træer. Vi må holde op med at plante så mange løvtræer. Forskellige typer af nåletræer vokser meget hurtigere til, binder derfor meget hurtigere CO2 og i langt større mængde, og giver meget hurtigere træ, der kan bruges til tømmer. Når huse og andre bygninger laves af eller med træ, bindes den CO2, der er i træet, i generationer, ja – så længe huset står.

Vi skal ikke plante skov, der skal stå urørt, ligesom vi ikke må opgive rationel skovdrift. Hvis vi stopper med at udtage træ til tømmer og affaldstræ til flis, som kan bruges til grøn varme, og i stedet lader træerne falde af sig selv, og derefter rådne op på skovbunden, vil der med tiden indtræde en balance, hvor den mængde CO2, som skovens træer binder, mens de gror, bliver lig med den mængde CO2, der frigives, når de rådner op. Vi opnår altså ingen positiv klimaeffekt af urørt skov i det lange løb. Tværtimod.

Når vi planter ny skov i Danmark, sker det næsten altid på landbrugsjord. Det betyder i første omgang, at den store CO2-binding, der normalt sker i korn og raps, der hvert år vokser på landbrugsjorden, øjeblikkeligt ophører, og der herefter går adskillige år, inden de plantede træer bliver så store, at deres binding af CO2 bliver af en sådan størrelse, at det virkelig betyder noget.

I landbrugsjorden i Danmark dyrkes mange forskellige afgrøder, heraf rigtig meget korn til fødevarer, til foder, og til andet brug. Samtidig producerer korn, raps og frøgræs en stor mængde halm, der kan bruges til energi i fjernvarmen, til fremstilling af foder, til strøelse og til fremstilling af ethanol og bioolier. Og korn og halm kommer igen på marken hvert år, år efter år. Og halmen ligger lige uden for vores dør, lige til at samle op, og der skal ikke bruges energi på at transportere den over lange afstande. Så det er ægte grøn energi, der kommer, samtidig med, at vi – meget effektivt – producerer fødevarer på en meget bæredygtig måde.

Hvis vi tager landbrugsjord ud af dyrkning i Danmark, og dermed stopper produktionen af fødevarer på disse arealer, stopper vi med det også produktionen af vort eget biobrændsel, vel at mærke det bedste biobrændsel.

De fødevarer, der ikke længere produceres på de udtagne marker, skal så produceres andre steder. Dette kan – stort set - kun gøres på to måder, som begge kommer i spil. Produktionen skal øges på de tilbageblevne arealer gennem højere anvendelse af indsatsstoffer (læs mere fossil energi), og gennem opdyrkning af flere naturarealer og fældning og dyrkning af regnskove i Sydamerika og i Afrika. Selv ved en stor forbedring af den i disse områder hidtidigt anvendte teknik og dyrkningspraksis, ved jeg fra mere end 15 års egen erfaring i Afrika, at de typisk skal bruge dobbelt så mange hektarer, som der bruges i Nordeuropa og Danmark for at høste det samme udbytte.

Så dette betyder, at når vi udtager en hektar landbrugsjord i Danmark (eller i et andet land i Nordeuropa) og planter skov, så betyder det fældning og afbrænding af to-tre hektarer af værdifuld skov i troperne eller opdyrkning af tilsvarende buskområder i Rusland. Så der ryger allerede der med det samme meget mere CO2 ud i atmosfæren.

Da skovene i øvrigt typisk vokser meget langsommere i det nordiske klima end i troperne, gør det faktisk forholdet endnu værre. Jeg har selv været med til at plante træer i troperne og har derfor med egne øjne set, hvordan fyrretræer og eukalyptustræer vokser op til fire meter om året i det centrale Afrika.

Nu har regeringen besluttet, at der skal udlægges mange flere eftergrøder på agerjorden. Hvis man alene kigger på det forhold, at ønsket er at mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, kan der måske opstilles et regnestykke, der viser en lille (måske meget lille netto) effekt af dette på udvaskningen.

Men det får en anden konsekvens, der ikke er fremgået af debatten. Når næsten halvdelen af Danmarks dyrkede areal skal have efterafgrøder, som skal stå grønne hen over efteråret, og først skal tilsås med en egentlig afgrøde om foråret, betyder dette, at højtydende vinterafgrøder, såsom vinterhvede og vinterbyg, erstattes af mere lavtydende afgrøder, som vårbyg og vårhvede. Som udgangspunkt giver vårafgrøder to-tre ton mindre udbytte per hektar end vinterafgrøder, selvfølgelig med visse lokale variationer.

Det betyder, at hvis vi udlægger måske 400.000 hektar med efterafgrøder i Danmark, som den socialdemokratiske regering nu vil tvinge igennem, vil det betyde et mindre udbytte af korn på måske 800.000-1.000.000 ton. Men verdens forbrug af korn falder jo ikke af den grund. Det bliver ikke mindre, fordi vi avler mindre i Danmark. Derfor skal der et eller andet sted i verden, fældes noget skov, så der kan dyrkes korn der for at fylde hullet, som vi efterlader i Danmark.

Samtidig kommer der også til at mangle en tilsvarende mængde protein til fodringen af Danmarks dyr. Det kan næsten kun komme ved yderligere opdyrkning i Brasilien og dets nabolande, som så anvendes til avl af sojabønner, som så skal sejles hertil. Og skulle vi mindske husdyrproduktionen i Danmark, vil det jo bare betyde, at den øges et andet sted, hvor man ikke er så effektiv til at udnytte alle indsatsstoffer.

Når man forstår denne problematik, bliver det jo også lysende klart, at når vi tager jord ud af dyrkning til brak eller til natur, vil det have den nøjagtig samme effekt. Vi får måske skabt en ny natur i Danmark, men et andet sted i verden, mistes der så måske dobbelt så meget naturareal.

Lige nu er der kommet et andet forslag fra den socialdemokratiske regering, der får nøjagtig samme effekt. Socialdemokratiet, bistået af dets støttepartier, vil forbyde gødskning og plantebeskyttelse på de landbrugsarealer, der er underlagt Naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Der er heriblandt måske 20.000 hektar kulturenge, der netop har opnået deres nuværende fine tilstand gennem den pasning og pleje, herunder med gødskning og fjernelse af skadelige ukrudtsarter, og velgennemført græsning og høslæt, som generationer af bønder har gjort. Denne kultur og den dermed forbundne natur vil det fremlagte forslag nu slå i stykker. Når gødskning og plantebeskyttelse må ophøre, falder kulturengenes produktion i løbet af kort tid meget voldsomt, og græsningen med produktionsdyr må derefter ophøre. Der vil da blive en langt lavere produktion, der alene kan holdes i gang med massive offentlige tilskud (læs skattekroner).

Men derudover vil produktionen af kød – og især af kvalitetskød – falde markant. Da verdens kødforbrug samtidig – af indlysende årsager – fortsat stiger markant, kan dette bortfald af danske produktion kun opfyldes ved en større produktion andre steder i verden. En produktion, der ikke er nær så effektiv som den danske, og hvor der anvendes hormoner og andre lignende produktionsfremmende stoffer, som vi ikke anvender på vore breddegrader.

Samtidig vil disse kulturenge totalt ændre karakter, gro til i første omgang i tidsler, skræpper o.l., men senere blive til udstrakte pile- og ellekrat, så det man ønskede at beskytte, hurtigt forsvinder.

Regeringen har stoppet for udbygningen af biogasanlæg i Danmark. Netop produktion af biogas, og gerne sammen med anvendelse af halm, af husholdningsaffald, med restprodukter fra fødevareindustrien, kunne betyde, at en betydelig del af vores tunge transport kunne komme over på CO2-neutral biogas. Men det stopper man nu udbygningen af.

Så regering og Folketing går i øjeblikket den forkerte vej. Der er alt for mange beslutninger, der kommer til at vende den gale vej. Vi lever ikke under en osteklokke, og vore handlinger får globale virkninger, og vice versa.

Så der er ganske mange selvmodsigelser i den førte politik. Der er derfor et meget betydeligt behov for, at vi nu tænker os grundigt om, inden vi sætter flere ting i værk, ligesom nogle beslutninger bør gå om.

Kun hvis vi gør tingene med omtanke og med forstand, tilsat faglig indsigt, kan vi opnå sikre resultater. Vi skal tænke tingene ind i en sammenhæng. Vi skal tænke lokalt, men vi skal også sætte det ind i en global sammenhæng. Så vi må sætte vore valg op i en større sammenhæng. Og derefter handle lokalt.

Her kunne en dansk politik være mere grøn fjernvarme baseret på halm, biogas, affaldstræ, solvarme og varmepumper, eldrevne biler og busser, brintdrevne traktorer og lastbiler, bedre isolering af boliger og bygninger, al husdyrgødning, slam og organisk affald til biogas, nye typer flybrændstof, større udbytter på de danske marker, nåletræer i stedet for løvtræer og sikkert flere lignende idéer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

X Factor-Emil slår sig løs til Dirty Dancing og har sin egen playliste på karaokebaren: - The Beatles er fed at fyre den af til

Annonce