Annonce
Podcast

Der findes ikke enhjørninger, og du får ikke kræft af 5G

Forskning er en svær størrelse, og der er altid plads til tvivl. Men pilen peger mod, at vi ikke skal frygte 5G. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Her kan du høre Adapter, hvor vi udfritter Vibeke Frøkjær Jensen om hendes kontroversielle holdninger til 5G. Klik her:

 

Der er en lille stemme i mit hoved, der har naget mig i flere dage.

Det begyndte i studiet, da vi optog podcasten "Adapter" i torsdags. Denne gang skulle det handle om 5G, og med os havde vi videnskabelig rådgiver for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Vibeke Frøkjær Jensen.

Modsat Sundhedsstyrelsen, WHO og de forskere, jeg har talt med, da jeg researchede til denne uges podcast, mener Vibeke Frøkjær Jensen, at vi ikke skal have 5G og lignende teknologier, før vi med sikkerhed ved, at de er ufarlige.

Og sådan en sikkerhed er svær at give. For selv om Sundhedsstyrelsen vurderer, at vi hverken med de gamle mobile netværk eller det nye 5G bliver udsat for stråling, der er i nærheden af grænseværdierne, er det nærmest umuligt helt at afvise, at der er en eller anden sundhedseffekt.

Netop derfor placerer det internationale agentur for kræftforskning, IARC, elektromagnetisk stråling fra blandt andet 5G, i gruppe 2B på listen over ting, der kan være kræftfremkaldende.

Hvad det betyder, er teknisk, men vigtigt. Så hæng lige på.

Listen er lavet ved at en stor gruppe forskere gnasker sig igennem tusindvis af undersøgelser, for til sidst at tage en fælles beslutning om, hvor sikker man er på, at noget øger kræftrisikoen.

I gruppe 1 er det, man er sikker på. Rygning, asbest, forarbejdet kød og alkohol optræder her. Det betyder ikke, at de ting er lige kræftfremkaldende, men blot at der er solidt videnskabeligt grundlag for, at de er forbundet med en øget risiko for visse kræftformer.

Næste gruppe hedder 2A. I den gruppe hører ting, som IARC opfatter som "sandsynligvis kræftfremkaldende". Her hører blandt andet rødt kød og anabolske steroider under.

Så er der gruppe 2B: "Muligvis kræftfremkaldende". Her finder man ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling sammen med blandt andet aloe vera-ekstrakt, som til min overraskelse også optræder på listen.


Tilbage til den lille, usikre stemme i mit hoved. Den hvisker: "Skal vi ikke vente med 5G, til vi er helt sikre på, at det ikke er farligt?"


Tilbage til den lille, usikre stemme i mit hoved. Den hvisker: "Skal vi ikke vente med 5G, til vi er helt sikre på, at det ikke er farligt?".

Problemet er, at det næsten er umuligt helt at afvise, at noget kan være forbundet med en øget sundhedsrisiko. Det er lidt ligesom at sige, der ikke findes enhjørninger. Selv om du aldrig har set en, og vi aldrig har fundet en, kan vi så med sikkerhed sige, at der ikke findes en enhjørning et eller andet sted derude?

Nej. Men vi kan sige, at det er meget usandsynligt.

Uden 5G rykker selvkørende biler længere væk. De har ellers potentiale til at gøre trafikken mere sikker og dermed redde liv. Fjernkirurger og sundhedsdroner har også brug for 5G, hvis deres potentiale skal udleves de kommende år.

Og det er de muligheder, jeg vil minde den lille, forsigtige stemme i mit hoved om, når jeg en dag i den nærmeste fremtid får mulighed for at få mine dimser over på 5G-netværket.

Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Haderslev

Tyskerne er tossede med sønderjysk liebhaveri: Ejendomsmægler oplever stigning på 350 procent

Varde For abonnenter

Åh nej - pengekassen er tom: Årtiers laksesucces i de danske vandløb er truet

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Esbjerg For abonnenter

Vognmand får bøde på 20.000 kroner for glemt adresseændring: Nu er han parat til at gå i retten

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Aabenraa For abonnenter

Byen kommer tættere på: Faxe Kalk er bekymret for udviklingen på havnen

Kolding For abonnenter

Beboere i landsby er bekymrede og retter kritik af botilbud efter brand: De tager ikke vores klager alvorligt

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Kolding

Ulovligt fiskeri opdaget i Kolding Fjord: Syv åleruser fundet tæt på havn - ejer står til bøde

Erhverv For abonnenter

Vognmand kæmpede for at holde lastbiler på vejen: Nu har mangel på chauffører tvunget ham til at sælge 15 lastbiler

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg