Annonce
Varde

Der kom ikke et øje til Nysø Summergames

Freja Lisbjerg med en tønde på nakken. Sådan gør de ude i Næsbjerg, og synes, det er meget sjovere end at gå i fitnesscenter. Foto: Lars Thomsen
Den nye aktivitet for hele familien ved Nysø fik næsten ingen deltagere. Om initiativet druknede i de mange andre aktiviteter på dagen eller i regn er uvist – men arrangørerne forventer de vil prøve igen.

Varde: Freja Lisbjerg og Leni Astrup fra NRUI står klar til at instruere i løb og cross-gym på sandbredden ved Nysø søndag, men ikke et øje kigger forbi.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, her havde været mange. Men, set positivt så kan man jo kun håbe, at der kommer flere næste år, siger Freja Lisbjerg.

Hun kan både vippe mandsstore dæk og bære en tønde på nakken, og hun havde glædet sig til at dele sin hobby med flere. Heldigvis har hun og Leni deres egne børn med, så de får i det mindste en herlig dag ud af det.

Annonce
Richard Morel ærgrer sig over, at der ikke kom flere til det stort anlagte Nysø Summergames. Han regner med, at de prøver igen næste år - bare ikke på Varde Å Dag. Foto: Lars Thomsen.

Ikke samme dag som Å Dag

Richard Morel, hollandsk cykelhandler i Næsbjerg, står bag initiativet.

Han stod også bag vinterbadet 1. januar, hvor der kom rigtig mange til Nysø. Måske derfor havde han troet, der også ville komme mange til summergames.

- Jeg tror, vi forsøger igen næste år. Måske vil vi så lægge det sammen med den triatlon, DGI havde herude sidste år, siger han.

Der var ellers mulighed for at spille beachvolley, løbe, crossgym, køre mountainbike, ro kajak og lave yoga ved Nysø, og på den måde blive introduceret til mange nye sportsgrene.

Hvis summergames bliver forsøgt igen næste år har arrangørerne i hvert fald lært, at de ikke skal ligge samme dag som den store familie-dag Varde Å Dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce