Annonce
Varde

Der mangler ikke noget i programmet for Varde Å Dag i Hodde

Hodde er klar med et væld af tilbud af både spiselig, underholdende og oplysende art, når der søndag 18. august er Varde Å Dag.

Hodde: Også i år er Hodde med i Varde Å Dag søndag 18. august og byder på aktiviteter ved åen, forsamlingshuset, kroen, kirken, den gamle skole og i Hodde by.

Hestevognskørsel forbinder aktiviteterne; to vogne cirkulerer hele dagen, og det er gratis at køre med.

I forsamlingshuset er der fokus på lokale fødevarespecialiteter med smagsprøver og mulighed for købe noget med hjem. Der er også kunst og lokalhistorie - og Varde Lystfiskerforening røber, hvordan man napper de største laks i åen.

I Hodde Kirke er der gudstjeneste kl. 10.30 og bagefter mulighed for at høre om kirkens historie.

I den gamle skole fortæller gamle elever om skolegangen i den stråtækte skole, der lukkede i halvtredserne.

Når sulten melder sig, er der street food for en dag med et bredt udvalg af dansk og etnisk mad - eller man kan gå på Hodde Kro, hvor der er buffet med lokale råvarer.

I byens gader er kræmmermarked og veterantræf med biler, motorcykler, knallerter og gamle traktorer. Skamstrup Maskinstation og Erlings Maskinstation stiller til gengæld op med store nye landbrugsmaskiner.

Annonce

Pandekager og signalkrebs

Ved Hessel Bro kan man besøge spejderlejren og lave pandekager og snobrød, og her er også Varde Biblioteks mobilbibliotek.

Ved åen finder man også Varde Museum med information om udgravningerne ved Varde Å. Børnene kan prøve en metaldetektor.

Vestjysk Kanoudlejning tilbyder, at man kan prøve en kanotur på åen mellem de to broer i Hodde.

Endelig finder men ved Hessel bro lokale krebsefiskere, som vil vise hvordan man fanger invasive signalkrebs - og byder på en smagsprøve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];