Annonce
Sønderborg

Der skal ske noget - ellers er vi her ikke om to til tre år

Citychef Axel Nielsen tror ikke, at foreningen eksisterer om tre år, hvis ikke flere bakker op. Foto. Jens Eilertsen
Citychef Axel Nielsen taler om en udløbsdato for Sønderborg Handel, der skifter navn til Vores Sønderborg.
Annonce

Sønderborg: Sønderborg Handel kan ikke eksistere, sådan som tingene kører nu. Det siger citychef Axel Nielsen. Hvis ikke de ændringer, han arbejder med, slår igennem, giver han højst byens handelsstandsforening en levetid på to til tre år. Citychefen bruger i samtalen med ugeavisen flere gange ordet "udløbsdato".

Problemet er, at det nuværende kontingent ikke rækker. Kun omkring 60 procent af byens butikker bakker op om Sønderborg Handel, og det er noget, Axel Nielsen er ærgerlig over. Han bruger meget tid på at forklare, at det er i hele byens interesse, at der er et sprudlende handelsliv og en aktiv midtby, og han undrer sig over, at der alligevel er butikker, som kører på det, citychefen kalder frihjul. Flere steder vil man slet ikke tale med citychefen, når han forsøger at argumentere for, at alle bakker op.


Jeg tror ikke, der er nogen, som kan forestille sig Sønderborg i december uden juleudsmykning. Uden festligheder omkring haloween, påske og uden flag. Uden musik og anden aktivitet i gaden. Det er noget, alle har glæde af, og det er noget, Sønderborg Handel klarer - og det koster. Juleudsmykningen alene koster en million.

Citychef Axel Nielsen


- Jeg tror ikke, der er nogen, som kan forestille sig Sønderborg i december uden juleudsmykning. Uden festligheder omkring haloween, påske og uden flag. Uden musik og anden aktivitet i gaden. Det er noget, alle har glæde af, og det er noget, Sønderborg Handel klarer - og det koster. Juleudsmykningen alene koster en million, siger Axel Nielsen.

Annonce

Skifter navn

- I dag arbejder vi fra hånden til munden i Sønderborg Handel. Vi kan ikke med det nuværende kontingent lave en fem eller ti-års plan eller have en vision. Men det kan vi, hvis tandlæger, frisører, virksomheder, som laver plastikpropper, og andre bakker op, siger Axel Nielsen.

Derfor er Sønderborg Handel er ikke kun på gaden for at få de sidste 40 procent af butikkerne til at betale kontingent - foreningen forsøger også at overbevise alle virksomhederne i området om, at handelslivet er vigtigt for evnen til at fastholde borgere og tiltrække nye medarbejdere, og at de derfor bør melde sig ind. For at vise, at der er tale om en forening, som ikke kun varetager butikkernes men hele kommunens interesser, skifter handelsstandsforeningen navn til Vores Sønderborg fra torsdag 17. september.

Annonce

Fantastisk udvikling

- Sønderborg har de seneste år været gennem en fantastisk udvikling, og vi er shoppinghovedstaden i syd. Vi har aldrig haft så mange aktive butikker som i tiden før corona. Ser vi på tiden før Borgen Shopping og til nu, er der kommet 42 nye butikker til. Det var tallet før corona - der er forsvundet et par stykker efter nedlukningen. Men Søndeborg har klart været inde i en positiv udvikling, siger Axel Nielsen og understreger, at det kræver en stærk forening at fastholde denne udvikling - især fordi indbyggertallet falder.

Han er også bekymret med hensyn til de eksisterende butikker, fordi momsen er blevet skubbet til 2021. Det kan betyde butikslukninger næste år - selv om det har været en fantastisk sommer for butikkerne med mange danske turister.

- Danske turiser er dejlige, de bruger masser af penge i butikkerne - mange flere end tyskerne, som har meget med hjemmefra, siger Axel Nielsen.

Annonce

Godt samarbejde

Citychefen roser samarbejdet med Sønderborg Kommune flere gange i løbet af samtalen med ugeavisen, og han glæder sig over, at byrådet har givet foreningen 500.000 kroner til aktiviteter i coronatiden. Men siger også, at han på det møde, foreningen CityChefer - en organisation bestående af citychefer fra 41 danske byer - for kort tid siden holdt i Fredericia, fik at vide, at handelsstandsforeningen i Fredericia fik tre millioner. Borgmesteren der greb også telefonen, ringede rundt og skaffede endnu en million.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde For abonnenter

Barn skulle onanere med børste, og ung kvinde blev voldtaget: Læs uddrag af anklageskrift mod 22-årig fra Varde

Annonce