Annonce
Esbjerg

Der skal ske noget nu: Esbjergs manglende tiltrækningskraft koster kommunen millioner

Rapporten lander et godt sted hos leder af Education Esbjerg, Erling Petersson. Der kommer nemlig tal på et problem, man længe har kendt til, men som har savnet fakta. Foto: Morten Flarup
Esbjerg går glip af mange millioner kroner, hvis ikke kommunen formår at tiltrække flere studerende og højtuddannede. Ifølge leder af Education Esbjerg kan ny rapport bruges til at overbevise politikere om at fokusere mere på at få uddannelser til byen.
Annonce

Esbjerg: Kommunekassen går glip af mange millioner kroner, hvis ikke man formår at tiltrække flere højtuddannede og studerende til Esbjerg.

Det viser en ny rapport, ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland”, som er lavet af konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz til Region Syddanmark.

I rapporten står, at hvis Sydvestjylland havde 400-500 flere højtuddannede beskæftigede, ville mere end 100 millioner kroner lande i statskassen hvert år.

Partner i konsulenthuset bag rapporten, Esben Anton Schultz, vurderer, at en betragtelig del af de penge ville komme Esbjerg Kommune til gode, hvis de bosatte sig i kommunen.

- Der er nogle usikkerheder, men hvis alle de 400-500 højtuddannede flyttede til Esbjerg, ville cirka halvdelen af de 100 millioner kroner ende i kommunekassen, siger han.

Samtidig beskriver rapporten, at der er et ”væsentligt samfundsøkonomisk potentiale” i at hente flere højtuddannede til Esbjerg. Hvis Sydvestjylland i 2030 når op på landsgennemsnittet af højtuddannede, vil 200 millioner kroner lande i statskassen- heraf altså cirka halvdelen til Esbjerg Kommune.

Annonce

Sakker bagud fra dårlig position

Leder af Education Esbjerg, Erling Petersson, er glad for, at man nu har fået tal på problemet.

- Rapporten er rigtig god for os at have, fordi den kan bruges til at overbevise politikere om, at der skal ske et løft i Sydvestjylland, hvis vi ikke skal sakke bagud. Vi har manglet noget, der ikke var drevet af formodninger og følelser. Her er det fakta, der taler, siger han.


Rapporten siger ret klart, at hvis man ikke gør noget nu, så sakker vi yderligere bagud, og så vil virksomheder mangle kompetente medarbejdere. Noget af det, rapporten giver, er gode argumenter for, at uddannelserne i Esbjerg skal løftes for ikke at få et skævt Danmark.

Erling Petersson, leder Education Esbjerg


Rapporten viser nemlig, at kommunen sakker bagud i forhold til resten af landet fra en i forvejen dårlig position, hvis ikke det lykkes at gøre byen mere attraktiv for højtuddannede og studerende.

Ifølge rapporten skulle der være 7600 flere højtuddannede i Sydvestjylland, som i rapporten omfatter Tønder, Varde, Fanø og Esbjerg kommuner, hvis det skulle svare til niveauet af højtuddannede i resten af landet.

Og gabet vil blive endnu større, konkluderer rapporten, hvis udviklingen fortsætter. I 2030 vil Sydvestjylland have 8,7 procent højtuddannede i området, mens det på landsplan vil være 23,8 procent.

Derfor er rapporten et bevis på, at Esbjerg skal satse mere på at få uddannelser til byen, mener Erling Petersson,

- Rapporten siger ret klart, at hvis man ikke gør noget nu, så sakker vi yderligere bagud, og så vil virksomheder mangle kompetente medarbejdere. Noget af det, rapporten giver, er gode argumenter for, at uddannelserne i Esbjerg skal løftes for ikke at få et skævt Danmark.

Annonce

Arbejder på at få uddannelser til byen

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen(V), er enig i, at rapporten tydeliggør, at Esbjerg skal have flere uddannelser til byen.

- Vi gør meget for at sikre flere uddannelser til Esbjerg Kommune, så vi i fremtiden har flere højtuddannede lokalt. Alle analyser viser, at dimittender er svære at flytte, så der er en stor chance for, at de bliver lokalt, hvis de bliver uddannet her, siger han.

Han fortæller, at det til en vis grad er op til virksomhederne selv at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

- De højtuddannede skal hertil, fordi der er arbejde til dem, og virksomhederne slår stillinger op. Der støtter vi alt, hvad vi kan, med tilflytterservice, for de har typisk også en højtuddannet partner, der skal have et attraktivt job, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Tønder tabte pusten efter pausen

Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce