Annonce
Vejen

Der var mere fest end der var sommer

FDF Vejen havde "tændt bål" inde i idrætscentret. Her kunne børnene riste skumfiduser. Foto: Dorthe Andresen
Vejen Idrætscenter, Kvickly Vejen og en række af byens foreninger havde lørdag eftermiddag inviteret til "Byens Sommerfest" i og omkring idrætscentret.

Vejen: Der findes kampe, der - med den rette portion talent og taktik - sagtens kan vindes. Og så findes der kampe, der er så godt som tabte på forhånd - en af dem er kampen mod vejrguderne.

De - vejrguderne - var på ingen måde på arrangørernes side, da "Byens sommerfest" blev holdt i og omkring Vejen Idrætscenter.

På parkeringspladsen foran idrætscentret havde flere stillet op til bagagerumsmarked, men meget handel var det endnu ikke blevet til, da avisen kiggede forbi midt på eftermiddagen.

- Det har været lidt skidt, fordi det har regnet, sagde Alex "Bager" Hansen, der sammen med hustruen Grethe Hansen ellers havde linet op med mange gode varer.

- Vi var på Brørup Marked i går, og så var det hele jo i bilerne, kom det med et smil fra Alex "Bager" Hansen, der kunne konstatere, at nogle af sælgerne allerede havde pakket det hele sammen igen og var kørt hjem - på grund af det til tider meget ustadige vejr, der indimellem betød ret så heftige regnbyger.

Annonce
Sommerfesten bød også på en floorballturnering. Foto: Dorthe Andresen

Bål og maling

Indenfor i læ for både regn og vind havde mange af sommerfestens gæster forsamlet sig. De yngste gæster kunne blandt andet hygge sig i springhallen, eller - hvis de lagde vejen forbi FDF Vejens stand - blive malet i ansigtet og få lov til at prøve at lave en såkaldt FDF-burger, der består af ristede skumfiduser og pålægschokolade, der lægges mellem to kiks. Og sådan en burger faldt i ret god smag hos børnene.

I den ene af hallerne var det også muligt at følge med i den firenationers basketballturnering for U15-spillere, som havde været i gang siden torsdag. De fire nationer var Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.

Ville man selv gerne være rigtig aktiv, så var der i den grad mulighed for det. For eftermiddagen bød blandt andet på fem-mands fodboldturnering og floorballturnering eller man kunne prøve kræfter med padel på Kvickly-banen.

Og selvom der ikke var meget sommer over festen, så var humøret alle steder i top. For vejret er der som bekendt ingen, der kan gøre noget ved - og så må man bare få det allerbedste ud af det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce