Annonce
SønderjyskE

Derfor ændrede Glen Riddersholm markant i opstillingen til Randers-kampen

Glen Riddersholm måtte erkende, at hans ændringer i holdet ikke havde den ønskede effekt mod Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nikola Mirkovic spillede sin første kamp i superligaen, og Alexander Bah blev rykket frem fra højre back, hvor han har spillet hele sæsonen. Glen Riddersholm forklarede sine dispositioner efter kampen.

SønderjyskE: Der var flere markant ændringer i SønderjyskE's startopstilling til Randers-kampen, og på målmandsposten var der også en overraskelse.

Nikola Mirkovic spillede sin første kamp i superligaen for SønderjyskE. Målmandsbyttet handlede ikke om dårlige præstationer fra Sebastian Mielitz, forklarede SønderjyskE-træner Glen Riddersholm efter 3-0-nederlaget.

- Vi har to gode målmænd. Sebastian har været foretrukket. Nikola har arbejdet sig ind, og han var god i pokalkampen mod Brøndby. Når vi har lukket 16 mål ind i fem kampe, har det ikke været Sebastians skyld. Men når man ikke har succes, kan man som træner gøre to ting. Træde vande eller forsøge at ændre det mentale mindset til en fodboldkampe og give chancen til nogle af dem, der higer efter at få chancen, sagde Glen Riddersholm.

- I bagklogskabens lys lykkedes den mission ikke. Men udover det første mål (Nikola Mirkovic' selvmål, red.) er der ikke forskel på holdets præstation, om det var den ene eller den anden, der stod.

SønderjyskE-træneren forventer også at give genvalg til Mirkovic, fortalte han.

Annonce

De unge lider

Alexander Bah har hele sæsonen spillet højre back, men han var rykket op på kanten. Stefan Gartenmann spillede højre back, mens Jeppe Simonsen fik chancen i venstre side af forsvaret.

Glen Riddersholm erkendte efter kampen, at ændringerne ikke gav den ønskede effekt.

- Det er en hårfin balance nogle gange, om det bliver fatalt eller genialt. I dag var det selvfølgelig ikke genialt, sagde han.

- Gartenmann kommer over på højre back, som han har siddet på i en stor del af sin tid i SønderjyskE. Det var for at give ham en aflastning fra venstre back, hvor det har været en lappeløsning. Jeppe har set god ud, og jeg synes, at han er en af vores bedste. Han spiller godt til og viser, at han forsøger at gribe chancen.

Ideen med Alexander Bah i en mere offensiv position var, at han skulle ud at løbe med Randers-forsvaret. Den plan lykkedes ikke. Glen Riddersholm mærker, at holdets dårlige resultater og præstationer særligt har ramt de unge.

- De lider i særdeleshed, når holdet lider, og det har man kunnet se på deres præstationer. De har brug for nogle at læne sig op ad, og det har de ikke i øjeblikket, fordi holdet i sig selv lider. Der har smittet af, så de ikke spiller med det overskud og den kvalitet, vi ved, de indeholder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce