Annonce
Haderslev

Derfor blev Sommersted Plejehjem en sag

Sommersted Plejehjem har været genstand for megen kritik. Den heftige kritik har især været rettet mod den øverste ledelse. Foto: Stine Hygum
Tirsdag blev Sommersted Plejehjem et bemærkelsesværdigt punkt på Haderslev Byråds dagsorden. Men afklaring kom der ingen af, faktisk blev forvirringen større. Få herunder et overblik, så du kan følge med i sagen.

SOMMERSTED/HADERSLEV: På det seneste byrådsmøde skulle politikerne i Haderslev Byråd udpege to nye repræsentanter til bestyrelsen for Sommersted Plejehjem, fordi formanden og næstformanden for plejehjemmet havde valgt at trække sig fra bestyrelsen. Men sådan gik det ikke.

1. Hvad er problemet?

Gennem flere år har pårørende til beboere på Sommersted Plejehjem klaget over forhold på plejehjemmet. JydskeVestkysten har beskrevet tre af sagerne ganske indgående.

I februar fortalte avisen om fnatramte Dagmar Hansen, der i halvandet år led uden at få den rette behandling. Hendes døtre oplevede, at de ikke kunne få indblik i moderens journal, trods gyldig fuldmagt.

I marts fortalte avisen om John Ole Jacobsen, hvis dementramte kone boede på plejehjemmet i lidt over et år. Også han klagede flere gange, men følte sig ikke hørt.

Avisen fortalte også om Jørgen Jensen, hvis mor boede på plejehjemmet i seks år. Hans mor fik blandt andet en forkert behandling med fentanyl-plastre, og han havde flere eksempler på det, han oplevede som omsorgssvigt af sin mor.

Forskellige sager, men fælles for dem alle, så oplevede de pårørende, at den øverste ledelse, den tidligere leder af plejehjemmet og formanden for plejehjemmet, Rita Juhl, ikke ville tage sagerne alvorligt og erkende problemerne.

Rita Juhl sagde for eksempel i forbindelse med Dagmar-sagen:

- Jeg mener ikke, vi har begået fejl, for vi har gjort alt og haft alle mulige eksperter på. Det er forfærdeligt, hvis der bliver skrevet noget dårligt om Sommersted Plejehjem, siger hun.

I forbindelse med de øvrige sager, ønskede hun ikke at udtale sig, men mente snarere, at det var de pårørende, den var gal med.

2. Er Sommersted Plejehjem kommunalt eller privat?

Sommersted Plejehjem er en selvejende institution, som i januar 2005 indgik en såkaldt driftsaftale med den daværende Vojens Kommune. Aftalen blev godkendt af Vojens Byråd i november 2004. Den aftale overgik til den ”nye” Haderslev Kommune ved kommunesammenlægningen i 2006, og den er ikke siden blevet revideret.

Sommersted Plejehjem modtager således en driftsbevilling fra kommunen, for til gengæld at løse nogle opgaver for kommunen. I driftsaftalen står blandt, at kommunen har anvisningsret- og pligt til boligerne på plejehjemmet.

Der er dog grænser for, hvad kommunen kan ”blande” sig i på plejehjemmet. For i aftalen står blandt andet også, at ”Sommersted Plejehjem kan betragte den udmeldte driftsbevilling som ”en pose penge”, ud fra hvilken, der frit kan disponeres mellem de forskellige konto”.

Sommersted Plejehjem har en bestyrelse, og i den er der to kommunalt udpegede medlemmer.

3. Men hvor er politikerne?

Det er flere år siden, at pårørende begyndte at henvende sig til politikerne i voksenudvalget. I forbindelse med de senere måneders historier fra plejehjemmet fik de, ifølge blandt andre Lone Ravn (S) og Henrik Rønnow (S), var de ikke ene. De fik flere henvendelser fra pårørende, der ikke turde stå frem, fordi de er bange for, hvad det vil betyde for de familiemedlemmer, som bor på plejehjemmet.

De har begge givet udtryk for, at der er behov for en ny kultur på plejehjemmet. Bestyrelsesforman Rita Juhl afviser dog kategorisk at anerkende problemer på plejehjemmet. 

Ravn og Rønnow understreger dog også, at de begge hører, at der også er mange, der er glade for plejehjemmet. Lige så lyder det fra Bent Iversen, der er medlem af voksenudvalget.

På det seneste møde i voksenudvalget besluttede politikerne at undersøge, hvordan det ville gå til, hvis plejehjemmet skulle ændres fra selvejende til kommunalt.

Men inden udvalget nåede så langt, valgte formand Rita Juhl (V) og næstformand Jan Christensen (S) at fratræde som politisk udpegede medlemmer af bestyrelse, og byrådet skulle derfor udpege to nye.

Den borglige fløj ønskede at vente med udpegningen til næste byrådsmøde. Det var den modsatte fløj uforstående overfor, men punktet blev udsat, da den borgelige gruppe kunne mønstre et flertal på 18 mod 13.

Under debatten kom det dog også frem, at der i Sommersted arbejdes med at frigøre bestyrelsen for politisk udpegede medlemmer og for beboer- og personalerepræsentation. Henrik Rønnow (S) havde fået indsigt i referatet fra det seneste bestyrelsesmøde på Sommersted plejehjem, som blev afholdt mandag i sidste uge. Han læste et enkelt punkt op, men lod forstå, at referatet indeholdte flere interessante punkter, som endnu er ukendte for offentligheden. Det indbragte ham kritik fra især Signe Knappe (V).

4. Hvad sker der nu?

Rita Juhl skrev søndag i en mail til JydskeVestkysten, at bestyrelsen på Sommersted Plejehjem konstituerer sig i uge 18. Hun skrev dog "vi" om bestyrelsen, selv om hun var fratrådt seks dage forinden.

Voksenudvalget har sat forvaltningen til at undersøge mulighederne for plejehjemmets fremtidige organisering. Det skal drøftes på udvalgets næste møde.

Byrådet skal tilsyneladende udpege to nye medlemmer til plejehjemmets bestyrelse, en fra hver fløj.

Der er imidlertid forlydender om, at byrådet muligvis præsenteres for et nyt sæt vedtægter for bestyrelsen på plejehjemmet, men det kendes kun af en mindre kreds, da bestyrelsens seneste beslutninger endnu ikke er delt med offentligheden.

Annonce
Navne For abonnenter

Borgmesteren med de rappe replikker fik tak: Mange mødte op for sige farvel til Geil

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se video med unges opråb: Send ikke vores ven i døden

Esbjerg For abonnenter

Manglen på dagplejere er tæt på at være i konflikt med reglerne: Så mange har kommunen ansat siden september

Livsstil

Havemandens julebord kan ikke overdrives: Jul og stearinlys går hånd i hånd for Claus Dalby

Aabenraa

Fik 10-årig til at blotte sig og røre ved sig selv: Politiet fandt enorm mængde børneporno hos dømt 72-årig

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Erhverv For abonnenter

Ramt af aflysninger: Corona barberer antallet af kuverter til firmajulefrokoster ned fra 1200 til 200

Haderslev

Millionerne ruller ind med ny aftale: Nu kan Aarø få penge til nye boliger

Haderslev

Fumlebilist blev effektivt stoppet: 71-årig mand tog en bilists nøgler i et vejkryds

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Aabenraa

85-årig spøgelsesbilist mister bilen: Kørte forkert og foretog U-vending på motorvejen

Esbjerg For abonnenter

Efter opfordringer til test: Kæmpelange corona-køer får esbjergenserne til at rase

Esbjerg

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Annonce