Annonce
Tarm

Derfor bliver rådshusflytning en gevinst for Skjern

Rådhuset i Skjern kan snart være fortid. Politikerne drømmer om, at der bliver bygget attraktive boliger på grunden. Arkivfoto
Viceborgmester Søren Elbæk (S) er overbevist om, at en nedrivning af det nuværende rådhus i Skjern kan skubbe gang i ny udvikling af Skjerns midtby, samtidig vil de ansatte få en tidssvarende arbejdsplads ved Innovest.

Skjern: Hvad gør man, når 180 kommunalt ansatte sidder på nakken af hinanden i et utidssvarende rådhus, som har hårdt brug for en renovering?

I første omgang satte politikerne 10 millioner kroner af til at give rådhuset en ansigtsløftning. Men siden er politikerne kommet på andre tanker.

Som Dagbladet torsdag kunne fortælle, så har økonomiudvalget kickstartet en plan om at få opført en lillebror til Innovest på 5000 kvadratmeter.

Halvdelen af den nye bygning skal huse den kommunale beskæftigelsesafdeling og borgerservice - mens den anden halvdel skal lejes ud til kontorer.

Idéen er, at en bygherre både skal opføre og drive den nye Innovest-filial og overtage rådhusgrunden i midtbyen, som skal udnyttes til nye boliger.

- Jeg synes i virkeligheden, at vi får slået to-tre fluer med et smæk og samtidig gør det nærmest udgiftsneutralt, siger Søren Elbæk, der ser store perspektiver i den samlede rådhusflytning.

- Vi får givet små 200 ansatte og de mange borgere, som kommer på rådhusets i dag, nogle langt mere tidssvarende rammer. Samtidig får vi en enestående mulighed for at udnytte en meget attraktiv placering i midtbyen i Skjern, som kan være med til at skubbe en udvikling i gang, der kan gavne hele byen, siger han.

Viceborgmesteren forestiller sig, at der kan laves et spændende boligprojekt på rådhusgrunden.

- Jeg tænker, at man kan bygge i højden eller drøjden og skabe en mennesketrafik ved, at der bliver plads til, at mange kan bosætte sig midt i Skjern. Det er i virkeligheden en enestående mulighed for byen, der kan blive guld værd, siger han.

Idéen om at bygge nyt ved Innovest, flytte de kommunale enheder og rive det eksisterende rådhus ned, vil senere i år blive udbudt som en samlet pakke, som en bygherre kan byde på. Søren Elbæk er overbevist om, at det vil blive opfattet som en meget interessant mulighed.

En ekstra sidegevinst er, at det eksisterende Innovest med et nybyggeri som nabo, vil kunne få en endnu mere interessant økonomi, fordi man kan dele nogle af de fælles faciliteter som for eksempel kantine.

- Innovest er et stort aktiv og har mig bekendt en god økonomi, men kan vi med vores plan gøre det endnu bedre, så gør vi gerne det, siger Søren Elbæk.

Med økonomiudvalgets godkendelse af idéen, skal der nu arbejdes videre med planerne og økonomiske beregninger på projektet. Den samlede pakke kan sendes i udbud, hvis et flertal byrådet godkender den.

Politikerne håber, at et nyt byggeri ved Innovest kan stå færdigt i 2021.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce