Annonce
Sport

Derfor er mandsopdækning ingen løsning mod uimodståelig Mikkel Hansen

Mikkel Hansen var mageløs mod Norge, men det er næppe en løsning for modstanderne at mandsopdække ham, mener ligatræneren fra SønderjyskE, Kasper Christensen. Foto: Jonathan NACKSTRAND / AFP

Hvorfor sætter modstanderne ikke bare en mand til at skygge Mikkel Hansen over alt? SønderjyskE-træner Kasper Christensen giver sit bud på, hvorfor en gammeldags mandsopdækning er en dårlig løsning.

En eneste arena i Danmark kan rumme det skab, Mikkel Hansen satte på plads torsdag aften.

Danmarks verdensstjerne viste, hvor det skulle stå, og han plantede det solidt på 40x20 meter i Boxen i Herning. Verdens bedste spillere er bedst i de store kampe. Opgøret mod Norge var én af den slags.

14 mål fra Paris-spilleren var blot et mindre end landstræner Nikolaj Jacobsens scoringsrekord i rødt og hvidt.

Men hvorfor i himlens navn gjorde Norge ikke det ultimative for at stoppe den danske håndboldgigant? Hvorfor mandsopdækkede de dog ikke Hansen, inden det var for sent?

SønderjyskE-træner Kasper Christensen giver et bud.

- Hvis Norge havde valgt at sætte en mand på Mikkel Hansen, ville de ikke kunne styre Rasmus Lauge. Samtidig ville deres mindre fysisk stærke spillere blive isoleret med de store danske stregspillere, vurderer SønderjyskE-træneren.

- Man kan godt gå frem og følge Mikkel Hansen tættere, men det vil få nogle andre konsekvenser. Så er der bare mere plads til andre spillere, påpeger han.

På et mere generelt plan og med udsigt til de kommende kampe, pointerer Kasper Christensen, at en mandsopdækning kan have den konsekvens, at spillere, der ikke har haft nogen stor kamp, pludselig kan få spillet til at glide.

- Der er også det i det, at hvis det kun er en enkelt spiller, der skaber uro, så kan man forholde sig til det og forsøge at rette forsvarsspillet ind efter det. En mandsopdækning giver mere plads til modstandernes andre spillere, og så risikerer man, at de dermed får flere spillere ind i kampen, siger han.

Annonce

Gammeldags mandsopdækninger

- Man ser næsten aldrig de gammeldags mandsopdækninger i tophåndbold længere, siger Kasper Christensen.

Og det er der flere forklaringer på. Én af de væsentlige er den forhadte regelændring, der har skabt mulighed for at løse offensive udfordringer ved at tage målmanden ud og spille syv mod seks.

- Hvis Norge havde valgt at mandsopdække Mikkel Hansen, kunne Danmark bare spille syv mod seks, siger Kasper Christensen.

- Syv mod seks-reglen giver sig selv. Hvis man får succes med en mandsopdækning, går angrebsholdet ret hurtigt over til syv mod seks.

Derfor vil Ungarn formentlig også lede efter andre måder at holde Mikkel Hansen nede i kampen mod Danmark lørdag aften.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce