Annonce
Erhverv

Derfor mister Vester Nebel sin eneste selvstændige bager: - Jeg har i en periode haft en arbejdsdag på 17 timer, og det holder ingen jo til

Kaj Bonde er uddannet bager i 1980 og har siden 2007 ejet og drevet Guldbageren i Vester Nebel. Bagerbutikken her er dog lukket fra og med den 14. oktober 2021 på grund af sygdom, og nu koncentrerer bageren sig om afdelingen på fotoet, der ligger i Bramdrupdam. Foto: Henrik Nordstrøm Holm
14 år med Guldbageren i Vester Nebel er slut, og byens eneste selvstændige bagermester må lukke forretningen på grund af sygdom i familien.

Kolding: Kaj Bonde har 41 års erfaring som bager, og siden 2007 har han drevet Guldbageren i Vester Nebel. Men torsdag den 14. oktober 2021 var det slut, og byens eneste selvstændige bager er fortid i byen med omkring 2000 indbyggere.

Årsagen er sygdom hos Kaj Bondes kone Anna-Grethe, der i alle årene har hjulpet med i den travle bagerforretning på Koldingvej 30. Lægen sagde ganske enkelt stop for, at hun kunne fortsætte i  forretningen.

- Desværre oplevede min kone hyppigere og hyppigere, at hun tabte ting. Til sidst sagde hendes læge stop efter snart tre års sygdom, og det betyder samtidig, at jeg også siger stop i Vester Nebel. Det gav ikke rigtig mening at holde butikken åbent længere, siger Kaj Bonde, da JydskeVestkysten møder ham i Guldbageren i Bramdrupdam.

Annonce

Denne afdeling driver Kaj Bonde nemlig også, og først på formiddagen denne torsdag, er øjnene noget mindre, end da Kaj mødte ind omkring midnat for at klargøre brød og da mange kager.

- Jeg har i en periode haft en arbejdsdag på 17 timer, og det holder ingen jo til. Derfor var det naturligt at lukke et af stederne, og det blev så Vester Nebel. Herfra fortsætter jeg i Bramdrupdam, forklarer Kaj Bonde.

Bygningen sættes til salg

Med lukningen kommer der også en fyreseddel til fem, seks unge, som indtil den 14. oktober hjalp til i bagerbutikken i Vester Nebel. Ejendommen er samtidig sat til salg, og det er ifølge Kaj Bonde blot de sidste papirer, som mangler.

- Jeg har mentalt været indstillet på det her noget tid, og i sidste uge tog vi så det endelige skridt og lukkede for nu at sætte butikslokalerne til salg.

Guldbageren - kort fortalt

  • Guldbageren er en sammenslutning af bagere forskellige steder i blandt andre byer Aalborg, Esbjerg og Bramdrupdam.
  • 14. oktober 2021 lukkede Guldbageren i på Koldingvej 30 i Vester Nebel nordvest for Kolding, der siden 2007 har været ejet og drevet af Kaj Bonde og konen Anna-Grethe. Kaj Bonde er uddannet bager i 1980, og har fra 2007 drevet bageren i Vester Nebel og siden 2011 afdelingen i Bramdrupdam.
  • På grund af sygdom hos Anna-Grethe, stod Kaj Bonde til sidst tilbage med hele ansvaret for butikken, hvorefter han valgte at lukke. I stedet koncentrerer han sig Guldbageren Bramdrupdam, der ligger på Vejlevej 314. 


Annonce
Erhverv For abonnenter

Ewii får dobbelt så mange henvendelser om elpriser som for en måned siden - men få vil have fif til at sænke forbruget

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Erhverv

34-årig fra talentprogram skal være erhvervsdirektør for Sydbank Kolding

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce