Annonce
Erhverv

Derfor rykker Esbjerg sammen om flere studerende

Henrik Uhd Christensen, adm. direktør, Viking Life-Saving Equipment, diskede op med et inspirerende indlæg ved mødet om Esbjergs fremtid som uddannelsesby. Arkivfoto: Martin Ravn
  • Esbjerg har i efterhånden mange år udviklet sig gunstigt med høj beskæftigelse i særligt energisektoren. Længe fulgte byens studieverden med i form af et voksende antal studerende på de videregående uddannelser. Det er ikke længere tilfældet.
  • Mens andre dele af kommunens 2020-strategi er lykkedes, stagnerer både optaget på uddannelserne og evnen til at tiltrække nye borgere. Målsætningerne om 10.000 studerende og 120.000 indbyggere kan ikke realiseres inden for få år. I skrivende stund omkring 115.600 indbyggere og 5.8000 studerende i Esbjerg.
  • Med færre unge og flere ældre er Esbjerg i en ond spiral: dalende indbyggertal, vigende skatteindtægter, lavere forbrug og pres på boligpriserne. Det er alvorligt for Esbjergs virksomheder, men også for Esbjergs borgere, idet manglende handling kan føre til øget ledighed og nedgang i ejendoms- og huspriser.
  • Esbjerg har behov for at gentænke uddannelsesområdet og undersøge, hvilken struktur der bringer flest relevante og kvalitative videregående uddannelser til Esbjerg og samtidig tiltrækker flere studerende til de eksisterende uddannelser. På universitetsområdet må vi være åbne over for forskellige løsningsmuligheder.
  • Den nedsatte styregruppe mener, at en kommende struktur for uddannelsesområdet må være bredt forankret og have opbakning fra alle de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser. Det vil kræve både nytænkning og ressourcer.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce