Annonce
Danmark

Derfor spiser vi gris til jul: Ressource-afvejning, praktikalitet og traditioner

Siden 1700-tallet har gris og menneske set hinanden i øjnene til julebordet. Foto: Jens Thaysen
Den primære årsag til, at grisen udgør en så stor del af det traditionelle, danske julebord hænger sammen med landbrugets arbejdsgang. Siden har traditionerne hængt ved, og en madekspert tror ikke, at det vil ændre sig i fremtiden.

Julemad: Når vi 24. december samles om middagsbordet, vil grisen være på menuen de fleste steder. Men hvordan kan det være? Det har vi her på redaktionen sat os for at opklare.

Ifølge en madekspert er der nemlig en ganske god forklaring på danskernes store indtag af gris i juleperioden. Det hele kan koges ned til en kynisk ressource-afvejning i 1700- og 1800-tallets landbrugssamfund.

- Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne tværtimod trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud, siger Bettina Buhl.

Hun er til dagligt museumsinspektør ved Det Grønne Museum ved Gl. Estrup på Djursland med ansvar for mad og måltidets kulturhistorie. Hun har desuden skrevet flere bøger om den danske madhistorie.

Annonce

Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud.

Bettina Buhl

Overskud af mad

Eftersom den store slagtetid var i november, lå madmor inde med et sandt overflødighedshorn af kød, hvorfor det var nærliggende og praktisk at spise kødet i juleperioden. Vores store indtag af kød under juleperioden hænger altså sammen med landbrugets arbejdsgang. Nu da kødbeholdningen var fyldt godt op, havde madmor frie tøjler til at forarbejde og konservere kødet, så der var noget til alles smag.

- Det traditionelle sulefad er præget af forskellige typer af kød i den samme servering. Madmor serverede kød af forskellige former for konserveringer og bearbejdninger. Der var for eksempel noget syltet, forskellige pølser, ribbenstykker og/eller flæskesteg samt lidt gåse- og fåresteg, forklarer Bettina Buhl.

Og det er noget, som bare har hængt ved.

- Tanken om et stort sulefad i juleperioden har vi taget med videre i nutidens samfund. Vi serverer stadig flæskesteg. Andestegen har godt nok erstattet gåse- og fårestegen de fleste steder, og en del spiser stadig medister, lyder det fra madeksperten.

Ingen egnsretter, men traditioner

Bettina Buhl kan informere om, at der ikke er nogle klassiske egnsretter, men at det er familiebestemt, hvad der bliver spist i julen. Det hele afhænger af familiens traditioner, hvor man ofte viderefører de samme juleretter, som man selv fik som barn. Det samme gør sig gældende ved julesmåkager, hvor de fleste bager efter opskrifter fra bedste- eller oldeforældre.

Det hele hænger sammen med traditioner, og Bettina Buhl tror ikke, at scenariet vil ændre sig i fremtiden, selv om der er en regulær vegetar- og veganerbølge over landet i disse år. Hun tror ikke, at linsefrikadeller med quinoasalat vil erstatte flæskesteg, kartofler og sovs.

- Julen er dyrkelsen af vores egne familietraditioner. Vi har set mange madtendenser gennem tiden, men vi har altid holdt fast i det traditionelle julebord. Duftene, synet af julebordet og "kampen om mandlen" appellerer til vores sanser og barndomsminder, hvilket nok er den primære grund til, at vi har holdt fast i disse traditioner. Jeg tror ikke, det vil ikke ændre sig i fremtiden, siger hun.

Madmor fik frie tøjler til at forarbejde og konservere de store mængder kød efter slagteperioden i november. Foto: Jens Thaysen
Bettina Buhl har blandt andet skrevet en bog om rugbrød og brødets historie. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce