Annonce
Sport

Deschamps om EM-bomben Benzema: Alle har ret til at lave fejl

Frankrigs fodboldlandstræner, Didier Deschamps, hev en gigantisk kanon op af hatten, da han tirsdag udtog Karim Benzema til sin trup på 26 spillere til sommerens EM-slutrunde. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Karim Benzema blev smidt af Frankrigs landshold i 2015. Tirsdag blev han udtaget til landets EM-trup.

Beslutningen om igen at udtage Karim Benzema til det franske fodboldlandshold er en, der har været længe undervejs.

Det siger Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, ifølge nyhedsbureauet AFP, efter at han tirsdag højst overraskende udtog Real Madrid-angriberen til sin 26-mand store EM-trup.

Benzema har ikke spillet for Frankrig siden 2015.

Her blev han smidt af landsholdet og siden suspenderet for angiveligt at have været indblandet i afpresning af sin daværende landsholdskammerat Mathieu Valbuena med en sexvideo.

Men nu er han altså blevet taget til nåde af landstræneren og Det Franske Fodboldforbund.

- Den endelige beslutning blev taget i dag (tirsdag, red.), men i mit hoved blev den taget for længe siden.

- Alle har ret til at begå fejl, siger Deschamps ifølge AFP om Benzema, der i oktober skal for retten i sagen.

Udtagelsen af den 33-årige angriber bliver ikke mindre overraskende af, at Deschamps tidligere har udtalt, at han aldrig ville glemme, at Benzema i 2016 sagde, at landstræneren havde bukket under for presset fra en racistisk del af Frankrig, da han smed angriberen med familiære rødder i Algeriet af landsholdet.

- Vi har set hinanden. Vi har haft en lang snak. Jeg kommer ikke til at afsløre et ord af vores diskussion. Det er kun mellem os. Men jeg havde brug for det, og han havde brug for det.

- Jeg har altid sat mine personlige holdninger til side. Frankrigs landshold tilhører ikke mig, selv om jeg udmærket er klar over, at jeg har et vigtigt ansvar, på grund af de valg jeg skal træffe, siger Deschamps ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Karim Benzema skriver selv på Twitter, at han er lykkelig over at være tilbage på landsholdet.

- Så stolt over min tilbagevenden til det franske landshold og over den tillid, jeg er blevet vist. Tak til min familie, venner, min klub og til alle, der har støttet mig og givet mig styrke hver dag, skriver han.

Benzema har tidligere indrømmet, at han henvendte sig til Valbuena angående en sexvideo, som en af Benzemas barndomsvenner var kommet i besiddelse af.

Han nægter dog at have deltaget i afpresningen og hævder, at politiet brugte ulovlige metoder for at trække ham ind i sagen.

Benzema har under sit eksil fra landsholdet været i blændende form for sin klub Real Madrid.

Angriberen har i denne sæson scoret 29 mål på tværs af alle turneringer.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Haderslev

Konservativ om p-hus: Det handler om udvikling af hele bymidten

Annonce