Annonce
Haderslev

Design kan redde virksomheder på landet

Simone Donbæk, 3. generation i familievirksomheden Ledon A/S fortalte regionsrådsformand Stephanie Lose (V) om virksomhedens erfaringer med at øge vækst gennem design. Foto: Ledon

Design kan mere end blot at se godt ud. Familievirksomheden Ledon i Gram, som producerer legeredskaber, har investeret massivt i design-delen af produktionen. Det skal sikre vækst i et bistert marked.

GRAM: Design skal sikre flere virksomheder vækst og overlevelser, derfor aflagde formanden for regionsrådet, Stephanie Lose (V), forleden besøg på virksomheden Ledon i Gram. Den producerer udendørs legeredskaber primært til institutioner med mere, og her er design blevet en inkorporeret del af produktionen og produkterne.

- Vi har fået øjnene op for betydningen af design, og det handler om meget mere end blot at se godt ud. Det er vejen til vækst for vores virksomhed, forklarer den 24-årige marketingchef Simone Donbæk, der er 3. generation i virksomheden.

Ledon har deltaget i et udviklingsforløb kaldet "Play User Lab", som er et samarbejde mellem Børnenes Hovedstad Billund og Kolding Designskole, og ledelsen af den familieejede virksomhed har truffet et aktivt valg om at investere i design. I december ansatte de designeren Søren Skøtt, der er chef for produktudviklingen. Han er siden blevet suppleret af produktionschef Carsten Friis Hansen, der har en fortid i Lego.

- Vi har altid været de bedste til kvalitet og sikkerhed. Men vi er i en hård branche, og kunne enten ende med at blive opkøbt eller investere os til vækst. Vi har som familievirksomhed valgt det sidste, uddyber Simone Donbæk, der arbejder sammen med sin far Tom Donbæk, der er administrerende direktør og sin farfar bestyrelsesformand Leo Donbæk, som grundlagde virksomheden tilbage i 1969.

Tidligere lå produktudviklingen i hænderne på familien. Det var "hjerteblodet", og det har krævet overvejelser at lægge den ud til andre, men det er den rette vej frem, siger Simone Donbæk:

- Det var derfor meget grænseoverskridende at ansatte en designer udefra til at overtage denne opgave. Men igennem "Play User Lab" forløbet indså vi, at det var det eneste rigtige, når vi som virksomhed ønsker at vækste og udvikle os.

Regionsrådsformanden besøg på Ledon er tænkt som optakt til Danish Design Award, som finder sted den 31. maj, hvor Stephanie Lose skal være hovedtaler, og Ledon har allerede fået ry for at være en virksomhed, der for alvor har fået øjnene op for, hvad design kan bruges til, når det handler om udvikling og vækst.

Annonce

Kort om virksomheden

Ledon A/S blev stiftet i 1969 af Leo Donbæk. Hans søn Tom Donbæk trådte ind i virksomheden i 1985 og har i dag titlen som administrerende direktør.Toms datter Simone Donbæk på 24 år er marketingchef.

Virksomheden beskæftiger i dag 26 medarbejdere og har kunder i 25 forskellige lande.

Store legebørn

- Vi har lært meget om at tænke design ind i vores produkter, og det er stor inspiration at arbejde sammen med Søren Skøtt, der er helt i øjenhøjde med de børn produkterne er tiltænkt. Man kan vist godt kalde ham et stort legebarn, men det er nødvendigt, og det lærer vi også meget af, fortæller Simone Donbæk.

Ledon er et eksempel på det, som flere analyser viser, nemlig at stadig flere syddanske virksomheder bruger design i udvikling af virksomheden og har fordele af det.

Design har været et af Syddansk Vækstforums særlige fokusområder siden 2009. Syddansk Vækstforum, som Stephanie Lose er formand for, har bevilget midler til en række projekter siden da, her i blandt "Play User Lab", hvilket bedst kan oversættes til "legende brugers laboratorium".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Blotter tilbyder sex i Brørup

Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce