Annonce
Livsstil

Design til døden: Kunsthåndværkere filter urner af uld

Mette Østmann med Uurnas planteløgsformede urne. Sammen med Line Eskestad (siddende) og Pia Busk har hun designfirmaet Uurna, der laver filtede urner til bæredygtige bisættelser. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den danske designvirksomhed Uurna skaber urner af uld, der skal give et bæredygtigt, varmt farvel i pagt med naturen.

Melerede nuancer af grå i grå imiterer sten. En hvid baggrund med strejf af sort sender tankerne hen på birkebark. En grøn løgform ender i en top, der illuderer en spire. Uurnas filtede urner skabt i uld af kyndige kunsthåndværkere er inspireret af naturen.

Især løget, der er skabt til at indeholde fire til fem liter menneskeaske, symboliserer "af jord er du kommet, til jord skal du blive". Og i en filtet urne vil den proces være så bæredygtig, naturlig og kærlig som muligt, mener kvinderne bag Uurna, filter Mette Østmann, keramiker Pia Busk og grafisk designer og billedkunstner Line Eskestad.

Den sidste opfandt de sanselige, varme urner, da hun manglede noget at bære sin mors aske til havet i.

- Lige efter hun var død, sad vi der og ordnede begravelse. Hun havde altid sagt, at hun ville spredes i havet, så vi sad og kiggede på urnerne, og den ene var mere kedelig end den anden. Vi endte med at transportere hende derud i noget æggebakkelignende noget. Den var ikke særligt charmerende. Efter min mor tog ud i havet, havde jeg urnen med hjem, og så fik jeg idéen, siger Line Eskestad.

Idéen var at skabe en blød og bæredygtig måde at sige farvel til sine kære. Ulden er hovedsageligt dansk og natur- eller plantefarvet, mens urnernes lukninger er lavet af naturelementer som pil, drivtømmer eller strandsten, der passer til designet.

Det naturlige, bløde og taktile tiltaler de folk, der har bestilt håndfiltede urner til bisættelser. En havde en afdød mormor, der lavede meget håndarbejde. En kvinde var lykkelig over, at hendes mand endelig kunne holde fødderne varme, selv om det var under jorden. Og en anden udvalgte en løgformet urne til sin mands bisættelse, fordi han havde elsket haven.

- For de efterladte er det en rar tanke at bisætte de afdøde i en blød urne. Der er det taktile i, at den er rar at røre ved, det virker enormt nærværende, varmt og trygt. Og selv om vi selv kan være ligeglade, når vi er blevet til aske, betyder det noget for dem, der sender deres ægtefælle, forælder eller bedsteforælder af sted, siger Mette Østmann.

Når man sænker uld-urnen ned i jorden og dækker den over, nedbrydes den fuldstændigt efter fem år og efterlader jorden beriget med mineraler og organiske stoffer. På den måde kan der spire nyt liv ud af det gamle som en helt konkret form for genopstandelse.

Annonce

Uurna

På et filtværksted i midten af Odense arbejder tre kunsthåndværkere, filter Mette Østmann, keramiker Pia Busk og grafisk designer og billedkunstner Line Eskestad, på at skabe urner af filt.

Uurna hedder deres designvirksomhed.

Urnerne kan bestilles ved bedemanden og koster i omegnen af 2000 kroner.

Men man kan også lave særlige, personlige bestillinger ved Uurna.

Se mere på www.uurna.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce