Annonce
Kolding

Designcamp bruger øer som inspirationskilde til forandring

Kolding: Den årlige designcamp på Designskolen Kolding, som er blevet skudt i gang i denne uge, sætter i år fokus på, hvordan kunst og kunsthåndværk kan være med til at forme fremtiden.

Her skal 70 designstuderende via "Island matters", som campen kaldes, sammen med otte virksomheder og 14 cases over to uger undersøge, hvordan man kan forvandle madaffald fra en byrde til gavn for samfundet, samtidig med at de skal se på hvordan kunst og kunsthåndværk kan forme fremtiden.

Svaret skal findes via en udforskning af de kvaliteter, som karakteriserer de danske øer - nærmere bestemt Bornholm og Læsø.

Gennem brug af spekulative design skal de studerende skabe forestillinger og visioner om verdener, som er radikalt anderledes og designe håndgribelige fortællinger og genstande baseret på en nær fremtids mulige nye systemer.

Designcampen foregår i år for første gang online og løber frem til og med den 5. februar.

De otte medvirkende virksomheder er Gourmet Bornholm, Bornholms Landbrug & Fødevarer, Bofa, Maker’s Island, Natur Bornholm, Læsø Fiskeindustri, Læsø Tang og Læsø Tangtage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce