Annonce
Kolding

Designer elsker genbrugsjul: Anne har samlet korkpropper på byens restauranter

Anne Malmmose har lavet runde korktavler, der er lige til at hænge op på væggen. Hun mangler lige at forsyne dem med en kantramme, før de er færdige til fredagens åbning af basaren. Foto: John A. Petersen
Når Designskolen Kolding holder julebasar på fredag og lørdag, så er 24-årige Anne Malmmose med for første gang i den tid, hun har gået på skolen. - I år ville jeg være med, for det ser så hyggeligt ud, siger hun.

Kolding: 24-årige Anne Malmmose har vandret fra restaurant til restaurant i Kolding, og efterhånden har hun fået samlet sig en kæmpe ladning af brugte korkpropper fra tomme vinflasker. Genbrugs-propperne er en helt afgørende ingrediens i den hjemmelavede produktion, hun skal sælge ved den kommende julebasar på Designskolen Kolding, hvor hun er studerende.

- Jeg har skåret propperne i skiver og limet dem på runde træplader. Så kan man hænge dem op på væggen som korktavler. Det er en meget personlig gave, fordi de er unikke. Der er ikke en eneste af tavlerne, der er ens, fortæller Anne.

Allerede som barn lavede hun selv julegaver til familien. Det var ofte tegninger, keramik eller ting i træ, som hun lavede derhjemme på gården i Hadsund, hvor hun voksede op.

- Men nu er der mere substans i, hvad jeg laver, så nu kan det godt bruges som julegaver til andre end min egen familie, smiler hun.

Annonce

Julebasaren

Designskolen Koldings julebasar finder sted fredag den 6. december klokken 14 til 20 og lørdag den 7. december klokken 10 til 18.

Entreen er 20 kroner.

Igen i år vil skolen emme af julestemning og være spækket med unikadesign produceret af nuværende og tidligere elever.

Skolens kantine holder åbent.

Se mere til Anne Malmmose og hendes designværker på Instagram ved at søge "by_malmmose"

Genbrug er personligt

Ud over korktavlerne har hun også et sortiment af håndtegninger på lager, når hun slår sin bod op ved julebasaren. Det er såkaldt "one-line-drawings", hvor hele tegningen er lavet i én bevægelse, uden at hun har løftet pennen fra papiret.

- Ideen fik jeg, fordi en af mine veninder bad mig om at lave sådan en tegning til hende. Så udviklede det sig derfra, og nu har jeg lavet en hel del, som jeg sælger på basaren, fortæller hun.

Det er ikke kun, når hun sætter sig til arbejdsbordet, at Anne Malmmose er en varm fortaler for genbrug og gør-det-selv. Hun har et fritidsjob hos kommunens affalds- og genbrugsafdeling, Redux, hvor hun laver events, der sætter fokus på emnet.

- Lige nu står vi ved Føtex i midtbyen, hvor vi inspirerer til bæredygtig indpakning af julegaver. Der er nemlig rigtig meget gavepapir, som ikke kan genbruges, fordi overfladen er behandlet, så vi viser, hvordan man i stedet kan pakke ind i avispapir og gamle skoæsker. Og det ser både godt ud og bliver en mere personlig indpakning på den måde, mener Anne.

Min første julebasar

Hun står i en af de 125 boder, som tilsammen udgør julebasaren på designskolen, der altid er lidt af et tilløbsstykke. Ud over Annes korktavler og håndtegninger vil her være et udvalg af blandt andet digitalt strikkede tørklæder, papirklip, lamper, tekstiler, plakatprint, unika-smykker og meget, meget mere. Og der vil helt sikkert også være noget ganske særligt til at pynte juletræet.

- Det er faktisk første gang, jeg er med på julebasaren. Jeg har jo haft mit studiejob hos kommunen, men i år har jeg valgt at prioritere basaren, fordi det simpelthen ser så hyggeligt ud, siger hun.

Hun har taget en bachelor på linjen for industriel design, og nu er hun på første år af sin kandidat, som hun tager indenfor Design for Play.

I sin fritid er hun fodboldspiller. Lige nu venter dog en pause på et år, hvor holdkammeraterne i Seest må klare sig uden hende. Hun har lige fået opereret et korsbånd.

- Det er træls, for min sport er også mit frirum fra det, jeg laver i hverdagen.

Til gengæld er der mere tid til julegaveproduktion. Det kan man konstatere som gæst, hvis man kigger op på 1. salen, hvor Anne har sin bod, når der fredag og lørdag er designbasar på designskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark

Kan have været fatalt for seks mennesker: 44 hoftepatienter har fået infektion på OUH

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];