Annonce
Kolding

Designskole får ekstra millioner over ny finanslov: - Vi er utroligt glade. Det er helt fantastisk.

- Inden for kunstnerisk udvikling har vi netop godkendt nogle projekter fra vores undervisere, og det er den slags, vi kan give et løft med det ekstra tilskud, siger den kommende rektor Lene Tanggaard fra Designskolen Kolding, hvor hun i øjeblikket er ansat i en konsulentstilling. Foto: Katrine Worsøe
Med den nye finanslov får det kunstneriske udviklingsarbejde et seriøst løft på Designskolen Kolding. Her modtager man 2,3 millioner kroner årligt over fire år til netop den del af skolens virke.

Kolding: Næste år lander en ekstra check på 2,3 millioner kroner i postkassen hos Designskolen Kolding. Checken bliver gentaget i alt fire gange, så det samlede beløb render op i 9,2 millioner kroner, når kalenderen lander på år 2023.

De mange millioner er et resultat af det nye finanslovforlig, og pengene er øremærket til kunstnerisk udviklingsarbejde. Det er en nyhed, som glæder Lene Tanggaard, der træder til som rektor på designskolen ved årsskiftet.

- Vi er utroligt glade. Det er helt fantastisk. Vi er ingen gigantisk skole, så i forhold til vores samlede bevillinger er det en stor portion, som kommer til at gøre en kæmpe forskel, fortæller den kommende rektor, der aktuelt er ansat i en konsulentstilling på designskolen.

Hun forklarer, at det kunstneriske udviklingsarbejde har en høj prioritet på skolen. Og de ekstra midler kan være med til at understøtte bestående projekter, man allerede arbejder med, eller de kan være med til at igangsætte helt nye projekter.

- Det kunstneriske udviklingsarbejde er noget af det, som gør os unikke som skole, så det er helt vitalt for os, siger Lene Tanggaard:

- Vi arbejder med de udfordringer, vi står overfor som mennesker, hvor det er vigtigt, at vi lærer at leve ansvarligt. Her har vi brug for al den viden, vi kan trække ud af design. Det handler om, at hvis vi skal have mennesker til at flytte sig og ændre vaner, så skal det også være noget, der er rart, smukt og dejligt at være en del af, og her kan den kunstneriske dimension hjælpe os.

Annonce

Kunstnerisk udvikling

Designskolen Kolding hviler på et trebenet vidensgrundlag: Forskning, praksis og kunstnerisk udvikling og praksis.

Gennem konkrete samarbejder og kunstneriske udviklingsopgaver genererer Laboratorierne viden og eksempler på, hvordan design kan bidrage til udvikling og implementering af meningsfulde produkter, services og systemer.

Kilde: Designskolen Kolding

Det er noget, som rykker

På designskolen foregår arbejdet med den kunstneriske udvikling i skolens tre laboratorier: Bæredygtighed og Design, Socialt Design samt Leg og Design. De er alle områder, der er strategiske satsninger på designskolen. I laboratorierne skaber man ny viden om, hvordan design kan bidrage til at løse opgaver inden for alle tre områder.

Lene Tanggaard fortæller, at man lige har godkendt et par projekter, som kan få glæde af pengene, fordi de ekstra 2,3 millioner kroner årligt kan gå ind og løfte dem.

- Vi skal undersøge, hvordan vi bruger de ekstra midler fornuftigt. Vi vil gerne løfte større projekter, som allerede er i gang, men designskolen tør også lave små projekter, som ikke er så dyre at sætte i gang, så tilskuddet er virkelig noget, som rykker og er betydningsfuldt for os.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce