Annonce
Tønder

Desperat yogalærer i Facebook-opslag: Mine ting er fanget i bankboksen, hvad gør jeg?

Yogalærer Henriette Liengaard forsøger her desperat at flå døren til bankboksen op. Det kræver dog ikke yoga-kræfter men journalistisk tæft at lirke døren op. Foto: Martin Franciere
Yogalærer Henriette Liengaard har slået et desperat opslag op på Facebook. Hendes træningsmåtter og andre yogaremedier er fanget i en gammel bankboks, der er gået i baglås. Hvad gør jeg, spørger den fortvivlede underviser.

TØNDER: Yogalærer Henriette Liengaard har været fanget i en mildest talt underlig situation siden hun vendte tilbage fra et kursusophold i København i starten af denne uge.

Mens hun var bortrejst, lånte hun sit træningslokale ud til en god veninde, der - da hun forlod lokalet - låste alt af.

Problemet var bare, at hun også havde låst den gamle bankboks i bygningen i Østergade. Det var her, at Tønder Bank så dagens lys i 1913.

Annonce

Den gamle solide bankboks er som taget ud af en Olsen Banden-film. Selve bankboksen er på tre-fire kvadratmeter, og døren derind er solid, udført i tykt stål og med sådan nogle metalglidere, der ryger ind i væggen, når den låses.

Og netop på grund af den solide dør og tudsegamle lås har Henriette Liengaard i to år behændigt undladt at låse bankboksen, der er fyldt med yogamadrasser og andre uundværlige remedier, når hun forlader bygningen.

Men alt det vidste veninden altså ikke, da hun skulle låse af og fandt den gamle nøgle til bankboksen. Den skulle naturligvis også låses, tænkte hun.

Bag murene til Tønder Ro og Bevægelse har der udspillet sig et sandt drama de seneste dage. En bankboks er gået i baglås og har låst alle remedier inde. Yogalærer Henriette Liengaard er desperat. Foto: Martin Franciere.

Dør til bankboks i baglås

Da Henriette Liengaard mødte til træning i begyndelsen af ugen, kunne hun ikke få den 20 centimeter tykke bankboksdør op. Og det kunne en håndfuld af de fremmødte yogaeleverne heller ikke.

- Jeg er helt desperat, konstaterer Henriette Liengaard, der altså tirsdag lavede et opslag på Facebook, hvor hun klagede sin nød. Kommentarsporet flød hurtigt over af gode løsningsforslag:

"Du skal nok have fat i Dynamit Harry", skriver en. En anden mener, at det vil være på sin plads at ringe til Egon (Olsen, red.), mens en tredje kort og godt skriver "dynamit".

Jeg kan ikke få døren til bankboksen op, og det er der heller ingen andre, der kan.

Henriette Liengaard, desperat yogalærer, med bankboksdør i baglås

Andre forslag er mere lødige og foreslår, at Henriette Liengaard ringer efter en låsesmed eller en pengeskabsbygger.

Alt sammen uden effekt.

Henriette Liengaard har behændigt undladt at låse døren til bankboksen, siden hun slog sig ned i lokalerne for to år siden. En god veninde, der lånte lokalerne, vidste det ikke og låste døren til bankboksen, som gik i baglås. Foto: Martin Franciere.
Annonce

Håber på mirakel

JydskeVestkysten ringer til den frustrerede yogalærer, der ikke kan undvære yogamåtterne, der er bag lås og slå. Faktisk er hun så desperat, at hun er villig til stort set alt, hvis bare en eller anden ved et mirakel kan få døren op.

- Jeg kan ikke få døren til bankboksen op, og det er der heller ingen andre, der kan. Nu har jeg ringet til den tidligere ejer, Harald Christensen, måske han kan et par fif, lyder det fra Henriette Liengaard, der har en teori om, at døren til den helt tætte bankboks har skabt et vakuum, da den blev lukket og låst.

Kan du ikke bare få en svejser, til at skære døren til bankboksen op?

- Nej, det ville næsten være synd at ødelægge den, siger Henriette Liengaard, der gerne vil vise den omtalte bankboksdør til JydskeVestkysten, der sender en reporter på gaden for at forevige den famøse dør.

Annonce

Journalistisk tæft

Fremme på Tønder Ro og Bevægelse hersker der mildest talt ikke ro - men uro. Dagens første hold er ved at møde ind, og de har helt uhørt fået besked på selv at medbringe måtter til yogaøvelserne.

For at dokumenterer den låste dør, får journalisten Henriette Liengaard til at hive og flå i bankboksdøren - uden resultat.

Inden jeg, den 100 kilo tunge udsendte journalist, skal tilbage på redaktionen, spørger yogalæreren, om ikke jeg vil forsøge at flå døren op, og hun drejer nøglen i låsen, så man kan høre, den gå op og i.

- Jo, jeg vil da gerne hjælpe, tænker jeg og joker med, at jeg - hvis missionen lykkes - så vil ødelægge min egen historie. Det er ellers no go for journalister.

Annonce

Uden talkum og stetoskop

Uden brugen af Egon Olsens remedier som talkum, gummihandsker og stetoskop, sætter jeg den venstre fod højt på væggen, lægger begge hænder på det gamle håndtag og foretager et langsomt og kontrolleret træk... og svup, døren glider op til alles forundring.

Efter JydskeVestkysten har haft den tunge journalistiske reporter på gaden, er der lutter smil hos yogalærer Henriette Liengaard. Nu er der atter fri adgang til bankboksen. Jeg er meget glad for, at døren igen er åben, siger hun. Foto: Martin Franciere

Dermed er der fri adgang til puder, de sorte yogamåtter og alle Henriette Liengaards andre remedier. Yogalæreren lyser op i et stort smil.

- Jeg er virkelig, virkelig glad, siger hun og tilføjer:

- Du må gerne få en yogatime i belønning.

Bankboksen med den tykke dør blev overflødig, da Tønder Bank siden flyttede hovedsæde til Storegade. Banken nåede præcis ikke at fejre sin 100-års fødselsdag, da den gik konkurs og blev overtaget af Sydbank - otte måneder før den runde dag.

Annonce
Tønder For abonnenter

Tønder Kommune med i opløbet om ny naturnationalpark: Kritiker frygter, at dyr vil sulte ihjel

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

AGF foran ved pausen: SønderjyskE jagter udligningen

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Tønder

Godkendt weekend: Bredebro-kører holder fast i mesterskabskurs

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Annonce