Annonce
Debat

Destination Vadehavskysten

Læserbrev: Som bekendt er vi i fuld færd med at løbe det nye fælles destinationsselskab mellem Esbjerg og Fanø i gang. Først og fremmest er det jo et krav i den nye turismelovgivning, at vi skal organisere os i disse såkaldte destinationsselskaber, men vi skal ikke lægge skjul på, at vi bestemt også ser det som et gode. Ved at samarbejde øger vi vores styrke og gennemslagskraft i den globale konkurrence på turismeområdet.

Vores område, vores to kommuner, rummer så mange herligheder, som supplerer hinanden på  fantastisk vis. Vi har alle muligheder for at spille hinanden gode: Esbjerg som storbyen og energimetropolen, Ribe som en af Danmarks ubetinget smukkeste og mest historiske byer, Fanø med den unikke natur og de smukke gamle skipperbyer. What’s not to like?

Kort sagt har vi alle muligheder for at skabe Danmarks bedste destinationssamarbejde – og det er vores mål.

De to byråd har i fuld enstemmighed godkendt vedtægterne for det nye destinationsselskab. Vedtægter, der giver det erhvervsliv, som det hele handler om, flertallet i den kommende bestyrelse – og dermed størst og afgørende indflydelse. Sådan skal det naturligvis være – andet ville jo ikke give mening.

Forberedelsesudvalget og den interim-bestyrelse, vi var nødt til at nedsætte grundet corona, har forberedt og startet arbejdet op, men har helt bevidst overladt de store og strukturelle beslutninger, der ligger foran os, til den nye bestyrelse – så erhvervslivet i fællesskab kan træffe de beslutninger og sætte den kurs, man ønsker.

Vi kan kun opfordre til, at flest muligt melder sig ind og deltager i generalforsamlingen, som er fastsat til den 28. april. Vi har netop valgt foreningsformen for vores destination – og sat kontingentet meget lavt til 500 kr. – med henblik på, at styrken ligger i at få flest muligt med ind der, hvor beslutningerne træffes, og kursen sættes.

Det er vigtigt, at Destination Vadehavskysten kommer godt fra land. Det er lokalt, vi skal implementere og forankre Folketingets nye turisme-lovgivning – derfor er det også vigtigt, at vi sikrer arbejdsro til at gøre netop det. Det fortjener alle parter – ikke mindst medarbejderne i det nye destinationsselskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Debat

Skal vi have velfærd eller vestkystvej?

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Annonce