Annonce
Tarm

Destination Vesterhavet ser dagens lys

Det kommende såkaldte destinationsselskab for Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune skal hedde Destination Vesterhavet. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Det nye navn på på Varde og Ringkøbing-Skjern kommuners fælles turismeselskab er fundet. Nu mangler direktøren, der forventes at være ansat i slutningen af oktober.

Ringkøbing-Skjern: Det kommende såkaldte destinationsselskab for Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune skal hedde Destination Vesterhavet.

Det skriver de to kommuner i en fælles pressemeddelelse.

- Destination Vesterhavet er et navn, som turismeerhvervene i de to kommuner vil kunne se sig selv i og samles under. Men når det så er sagt, har vi givet hinanden håndslag på også at gøre en indsats for at brede turismen fra kysten og ind i landet, hvor både natur og menneskeskabte attraktioner også kan begejstre de besøgende. Så navnet afspejler vores geografiske placering snarere end et koncentreret fokus udelukkende på kyststrækningen, siger Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, i pressemeddelelsen.

Annonce

Direktør findes i oktober

Hans Østergaard er også formand for det forberedelsesudvalg, der er sat i verden for at få det nye selskab op at stå. Her sidder han sammen med blandt andre erhvervsrepræsentanter fra Ringkøbing Fjord Turisme, Pro Varde og politikere fra de to kommuner.

Hvem der skal være direktør i selskabet, forventes at blive afklaret i slutningen af oktober. Tirsdag 24. september er der stormøde i Nymindegablejren, hvor virksomheder og andre, der har interesse i turismen, kan få mere at vide om det kommende samarbejde og eventuelt bidrage med egne ønsker.

Selvom Ringkøbing og Varde slår deres turismeindsats sammen under Destination Vesterhavet, så fortsætter man med at benytte de eksisterende brands i markedsføringen af området.

/cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce