Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

I november besluttede blandt andre Fleggaard midlertidigt at lukke en række af sine butikker i Tyskland på grund af den manglende grænsehandel. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Midt i maj bliver det muligt for alle danskere at grænsehandle i Tyskland, såfremt den tyske coronasmitte er så meget under kontrol, at landet kategoriseres som gult. Allerede 1. maj kan færdigvaccinerede danskere krydse grænsen, men det kræver igen, at smitten er under kontrol i nabolandet.

Artiklen er opdateret med oplysningen om, at der fortsat vil være krav en frisk, negativ coronatest ved indrejse efter 1. maj.

Grænsehandel: Sent tirsdag aften landede ni ud af ti af Folketingets partier en aftale om rejserestriktioner for danskere og udlændinge, som ønsker at rejse ind og ud af landet.

Den aftale får også betydning for, hvornår danskere igen kan krydse grænsen for at handle i Tyskland.

Annonce

Venstres turismeordfører, det lokalvalgte folketingsmedlem Anni Matthiesen, som var med til forhandlingerne tirsdag, bekræfter over for JydskeVestkysten følgende scenarier.

Den 1. maj kan alle færdigvaccinerede danskere køre over grænsen, såfremt coronasmitten i Tyskland kategoriseres med alvorsgraden gul eller orange. Samtidig vil kravet om at fremvise en frisk negativ coronavirus lempes, således at testen må være foretaget 48 timer før indrejse mod de nuværende 24 timer.

"Færdigvaccinerede danskere og udlændinge, herunder turister, fra gule og orange EU- og Schengenlande kan rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark," står der i aftaleteksten.

Skal have styr på smitten

Næste fase af lempelserne træder ifølge aftalen i kraft den 14. maj, hvor alle danskere over 50 år, som ønsker det, er vaccineret med første stik ifølge vaccinationskalenderen. Herefter vil der for alle indrejsende fra gule lande ikke længere gælde et krav om et anerkendelsesværdigt formål, ligesom der ikke vil gælde krav om isolation for de lande, der kategoriseres som gule.

Det betyder, at alle danske borgere får mulighed for at køre frem og tilbage til grænsehandlen, såfremt Tyskland til den tid er et gult land.

- Det hænger sammen med, hvordan smitten udvikler sig i Tyskland. Der har Angela Merkel en kamp, som skal kæmpes, og jeg kan kun krydse fingre for - også af hensyn til sommerhusudlejerne - at Tyskland hurtigst muligt får styr på smitten og bliver et gult land, siger Anni Matthiesen.

Det er altså datoerne 1. maj, der er gældende for færdigvaccinerede danskere, mens andre borgere må vente til 14. maj med at køre til grænsehandlen. Men det hele afhænger altså af, at Tyskland på disse datoer har smitten under kontrol. Kravet om en frisk negativ coronatest ved indrejse gælder fortsat efter denne dato.

Fra onsdag den 21. april vil udenrigsministeriet igen begynde at give ugentlige opdateringer for, hvilke farvekategorier de forskellige lande har.

Hidtil har grænsen for at være et gult eller orange land ligget på 20/30 smittede per 100.000 borgere i hvert enkelt land. Med den nye aftale hæves disse grænser fra 14. maj til at være 50/60 smittede per 100.000 indbyggere, og der skal derfor flere smittede til, før det farver landene i alvorligere farver, end det hidtil har været tilfældet.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

23-årige Anna fra København flytter til Esbjerg for at blive socialrådgiver - flygter fra pres, karakterræs og høje boligpriser

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Varde For abonnenter

Simon Emil Ammitzbøll-Bille og hundredvis af andre børnefamilier holder sommerferie på Sportellet her

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Sport

Mens du sov: Misser dansk OL-medalje med 15 hundrededele

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Annonce