Annonce
Esbjerg

Det Blå Danmark skal tale samme sprog som unge

Sebastian Alstrup er ansat som såkaldt youtuber af Rederiforeningen.Privatfoto

Rekrutteringskampagnen World Careers, der administreres af Rederiforeningen, har ansat en youtuber, der skal få de 14-28 årige gjort nysgerrige på en karriere i Det Blå Danmark.

Esbjerg: Rekrutteringskampagnen World Careers, der administreres af Rederiforeningen, har ansat en youtuber, der skal få de 14-28 årige gjort nysgerrige på en karriere i Det Blå Danmark.

Youtuberen hedder Sebastian Alstrup og er 21 år. Han er allerede et kendt ansigt på YouTube, hvor han har sin egen kanal. Han har dog endnu ikke erfaring med Det Blå Danmark, og kan derfor gå til opgaven med friske øjne som vært på World Careers TV.

- Det er en fordel, for jeg er på niveau med dem, vi gerne vil gøre interesserede i Det Blå Danmark. Min tilgang er uhøjtidelig, og jeg vil øge unges nysgerrighed for de maritime erhverv, siger Sebastian Alstrup i en pressemeddelelse.

Konkurrencen om de skarpeste hoveder og hænder bliver hele tiden skærpet. Bl.a. tilbyder mange erhverv i dag internationale karrieremuligheder. Noget, der traditionelt giver søfartsbranchen et forspring, når der skulle rekrutteres unge talenter.

Denne udvikling fik Rederiforeningen til at søsætte kampagnen World Careers for godt ti år siden.

?

Annonce

YouTube kanal

Men eftersom de unges medieforbrug er under hastig udvikling, udvides kampagnen nu med en kanal på YouTube. Sebastian Alstrup får sit eget univers på sociale medier og website, hvor han med videoklip skal guide de unge rundt i de mange karriere- og uddannelsesmuligheder.

- Allerede nu viser vi Det Blå Danmark indefra ved at lade unge fra branchen fortælle om branchen set med deres egne øjne på vore sociale medier. Men der er brug for en blivende eksponering og derfor tager vi nu næste skridt med World Careers TV, siger kampagneleder Anne Bay Riisager.

I 2006 kendte kun 4 pct. af de unge til Det Blå Danmark. Ti år senere er det 49 pct.

Det er ikke blot kendskabet til kampagnen, der har ændret sig. På flere af de maritime uddannelser er der sket en stigning i antallet af ansøgere. F.eks. var der på maskinmesterlinjen på Simac i Svendborg 244 ansøgere i 2015. I 2007 søgte 147 ind.

Virksomhederne i Det Blå Danmark står for 25 pct. af Danmarks samlede eksport og skaber 100.000 jobs. Rederierne står alene for godt 20 pct. af den danske eksport.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce