Annonce
Danmark

Det bliver dyrere når børnene skal overtage firmaet: Linak raser mod rød aftale

Direktør og ejer af den sønderjyske industrigigant Linak, Bent Jensen, føler sig svigtet af de røde partier, der vil hæve skatten, når familieejede virksomheder går i arv. Arkivfoto: Timo Battefeld
Det kan medføre fyringer og lukning af familieejede virksomheder, hvis den nye regering gør alvor af at hæve afgiften ved generationsskifte. Sådan lyder advarslen fra direktøren i Linak, Bent Jensen.

Generationsskifte: Svinestreg. Ondskab. Virkelig groft.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når den sønderjyske industrigigant Linak samt lokalvalgte folketingsmedlemmer fra blå blok fortæller om, hvad de mener om særligt ét punkt i rød bloks politiske aftale. Aftalen, der skal danne grundlag for det politiske samarbejde mellem en socialdemokratisk regering og støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, lægger op til, at virksomheder igen skal betale mere i afgift, når de går i arv fra én generation til den næste.

- Jeg sidder med en følelse af, at de er pisse ligeglade med sådan nogen som mig, der ellers giver valuta til landet. Det er ondskab og skidt for Danmark, siger Bent Jensen, direktør og ejer af Linak.

Virksomheden omsætter for omkring fire milliarder kroner og har alene i hovedsædet i Guderup på Als over 1000 ansatte.

Annonce

Jeg sidder med en følelse af, at de er pisse ligeglade med sådan nogen som mig, der ellers giver valuta til landet. Det er ondskab og skidt for Danmark, siger Bent Jensen.

Direktør og ejer af Linak

En svinestreg

Som led i finanslovsaftalen for 2016 mellem den daværende V-regering, konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blev bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger - bedre kendt som generationsskifteskatten - sænket gradvist fra 15 procent til cirka 5 procent i 2020. Det vil en ny regeringen nu tilbagerulle.

- Det er en svinestreg. De røde partier ser Lego og Danfoss for sig, men i realiteten rammer det også den lille landmand. Det er virkelig groft, siger Henrik Dahl, der er genvalgt til Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds.

Han bakkes op af det nyvalgte folketingsmedlem i storkredsen Niels Flemming Hansen (K), der forudser, at den nye regerings planer kommer til at koste mange medarbejdere. Lige nu står 23.000 familieejede virksomheder ifølge erhvervsnetværket Vækst i Generationer over for et generationsskifte, hvilket vil påvirke 300.000 arbejdspladser.

Foruden Linak har Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen flere gange været ude med riven efter arveafgiften og generationsskifteskatten. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview i forbindelse med denne artikel, men har tidligere sagt, at han ønsker afgiften afskaffet.

Vigtig livsnerve

Bent Jensen peger på, at virksomheder i forbindelse med generationsskifte beskattes af virksomhedens markedsværdi, men at det beløb typisk svarer til meget mere, end virksomheden reelt råder over. Derfor bliver virksomheder ifølge ham ofte nødt til enten at låne pengene eller tage dem fra egenkapitalen for at få råd til at betale afgiften.

- Man udhuler virksomheders muligheder, så de ikke kan lave generationsskifte og i stedet sælger eller lukker. Så mister vi gode, familieejerede virksomheder, der tænker langsigtet, tænker på sine medarbejdere og på lokalområdet, siger han.

Arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk håber, at den nye regering får øjnene op for, at den er ved at spænde ben for en vigtig livsnerve i samfundet.

- De betaler deres skat, holder beskæftigelsen i lokalområderne oppe og sikrer stabile muligheder for de unge, der skal i lære. Men spænder man ben for, at de kan føres videre, når ejeren går på pension, mister man noget, som det tager mange år at genopbygge, skriver direktør Morten Frihagen i en pressemeddelelse.

Is i maven

SF's nyvalgte folketingsmedlem Karina Lorentzen opfordrer de kritiske stemmer til at åbne øjnene for, hvor meget det offentlige rent faktisk leverer til virksomhederne.

- Vi har et enestående system, der leverer gratis, veluddannet arbejdskraft og samler op på nedslidte. Når snakken falder på skatter og afgifter, skal vi se, hvad vi egentlig får, siger hun og opfordrer til at have is i maven.

- Afgiften har før været højere, uden at det har skabt de store problemer.

Socialdemokratiets pressetjeneste har onsdag meddelt, at partiet ikke har nogen kommentarer til den politiske aftale, før formands- og ordførerskaber er på plads.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce