Annonce
Aabenraa

Det bliver dyrt at sikre Aabenraa mod oversvømmelser

Kanoen måtte i brug, da der var oversvømmelse i kolonihaven syd for Bøndervej i 2014. Foto: Søren Gylling
Klimaforandringerne og den deraf følgende risiko for oversvømmelser stiller krav til kommunens økonomi. Borgmester mener, at et nyt byråd bør forpligte sig selv til at investere i klimasikring.

AABENRAA: De voldsomme oversvømmelser og tab af menneskeliv i Tyskland og Belgien giver anledning til eftertanke hos de fleste - også hos Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V).

Byen Aabenraa er nemlig en af de ti byer i Danmark, der er mest truet af oversvømmelse i forbindelse med klimaforandringerne, der blandt andet vil resultere i højere vandstand, hyppigere stormfloder og flere voldsomme skybrud.

- Vi har ikke den samme risiko for tab af menneskeliv og materielle værdier, som tilfældet har været under katastrofen i Tyskland, hvor vandet skyllede ned af bjergene til floderne. Vi har store flade arealer, hvor vandet kan trække væk, understreger Thomas Andresen.

Annonce

Han er dog godt klar over, at Aabenraa har store investeringer  foran sig, hvis klimaforandringerne ikke skal resultere i store ødelæggelser i byen i fremtiden.

En ny version af kommunens risikostyringsplan er i høring i øjeblikket, og heri understreges det, at byen Aabenraa er truet fra hele tre sider.

Dels er der vandet udefra - nemlig fra fjorden, som kan oversvømme byen under stormfloder, og dels er der vandet indefra - det vil sige fra bække og åer, der løber over, når der er skybrud.

Men vandet nedefra er også en trussel. De hyppige regnvejr, der ventes i fremtiden, vil nemlig betyde, at grundvandsspejlet kommer til at så højere, og derfor får vandet sværere ved at trænge væk.

Forpligtigelse

- Jeg tænker faktisk, at vi er nødt til at have en klimapolitik, hvor vi i byrådet forpligter hinanden til at investere i tiltag, der vil hindre oversvømmelser i Aabenraa i fremtiden, siger Thomas Andresen.

- Det er lidt på samme måde, som vi allerede har en økonomisk politik, der lægger nogle rammer for vores budget, hvert år, tilføjer han.

- Det er en "gentleman agreement", som et nyt byråd bør se på efter valget, lyder det fra borgmesteren.

Thomas Andresen er opmærksom på, at der også ligger mange upopulære beslutninger forude.

- For eksempel vil folk jo ikke have, at der flyder med spildevand, når kloakkerne løber over. Men når vi så skal lave et forsinkelsesbassin til regnvandet, så mener de, at det er alt for stort, siger han.

Så slemt ville det se ud, hvis en oversvømmelse, som den byen oplevede i 1878, gentog sig i 2115, hvor vandstanden i fjorden ventes at være steget betragteligt. Virkningen af digerne omkring Mølleåen nord for Dyrskuepladsen og den nye pumpe ved Mølleåens udløb er dog ikke indregnet. Illustration: Aabenraa Kommune/Charlotte Sinkbæk Schow (CSS)

Borgmesteren forudser også, at kommende investeringer i klimasikring kan give nogle konflikter mellem land og by.

- Når vi investerer i at undgå oversvømmelser i Aabenraa by, så er der måske nogle landmænd i den vestlige del, der mener, vi skulle have brugt pengene på en bedre afvanding af deres område, spår han.

Annonce

Godt på vej

Thomas Andresen påpeger, at arbejdet med at sikre Aabenraa mod fremtidige oversvømmelser allerede er godt i gang.

- Vi har jo for eksempel hævet området mellem Sydhavn og byen, så der er dannet et dige ved pølsevognen og Stenbjerghus. Det er en del af den fremtidige sikring af byen mod stormfloder.

- Desuden går vi snart i gang med at bygge den nye pumpestation ved Mølleåens udløb, som også er en del af klimasikringen af Aabenraa by.

I 2013 måtte beredskabet i gang med pumper, da engen nord for Mølleåen var oversvømmet, Siden er der lavet et bassin i området, hvor regnvand forsinkes, så det ikke belaster Mølleåen. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard.

Thomas Andresen forklarer, at planerne for området nord for Kilen også skal være med til at sikre byen mod oversvømmelser fra fjorden.

- Det kommende kunstmuseum bygges i så højt et niveau, at det ikke bliver ødelagt af oversvømmelser, og der er desuden planer om, at lave kanaler, der kan fungere som opsamling af regnvand i området bag museet, forklarer han.

Annonce

Erfaring med oversvømmelser

For byen Aabenraa er oversvømmelser ikke noget nyt.

Den største oversvømmelse, som man har data fra, fandt sted tilbage i 1872, hvor vandstanden i fjorden nåede op på 3,35 meter over normalen. I 1904 var der igen stormflod - denne gang gik fjorden to meter over normal vandstand, og i 1912 kom den op på 2,3 meter.

På Gammelhavn i Aabenraa måtte der watertubes til for at holde vandet ude i januar 2017. Arkivfoto: Søren Gylling.

Et voldsomt skybrud oversvømmede gaderne i 1931, og i 1995 var det igen fjorden, der drillede. Vandstanden kom ved den lejlighed op på to meter over normalen. Det resulterede i, at både Madevej og Markedspladsen var helt oversvømmet, og det samme var parkeringskælderen under Føtex.

Både i 2014, 2015 og 2016 har Aabenraa oplevet voldsomme skybrud, selv om det dog på ingen måde kom op i nærheden af de vandmængder, der faldt i det vestlige Tyskland i sidste uge.

Ny plan for oversvømmelser

Aabenraa Kommune fik i 2015 sin første risikostyringsplan, som blandt andet gav et overblik over, hvilke tiltag, der kan være med til at hindre fremtidige oversvømmelser.

En revideret udgave af denne plan ligger på kommunens hjemmeside, og er i offentlig høring frem til september.

Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Varde

Hærværksfolk på spil igen: Flere bilejere har fået dæk punkteret

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Mand forlader sin bil i tomgang: Et kvarter senere var den forsvundet

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Billund

Alvorlig ulykke spærrer Bredsten Landevej i flere timer

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Annonce