x
Annonce
Fodbold

Det bliver et nej tak herfra: SønderjyskE og EfB vil fortsat holde spillerne hjemme

I øjeblikket handler det om vise ansvarlighed og samfundssind. Det er holdningen hos SønderjyskE og EfB, der ikke har planer om at lade spillerne træne sammen. Foto: Ludvig Dittmann
Divisionsforeningen åbner nu for, at der kan trænes med maksimalt otte spillere ad gangen, men det tilbud har de to superligaklubber i JydskeVestkystens område absolut ingen planer om at benytte sig af.

SØNDERJYSKE/EFB: Divisionsforeningen har åbnet for, at de danske klubber fremover kan træne i grupper af maksimalt otte spillere ad gangen.

Det tilbud har superligaklubben AGF valgt at gøre brug af med det samme, og det betyder, at der trænes sammen allerede torsdag.

OB ville også gerne benytte sig af muligheden, men har fået nej af kommunen.

Hos SønderjyskE og EfB er holdningen dog en ganske anden.

- Vi har lyttet til anbefalinger fra myndighederne. I denne tid handler det om sammenhold og opbakning, så vi forhåbentlig kan komme godt ud på den anden side af coronakrisen, så derfor påtager vi os et ansvar og holder vores medarbejdere hjemme. Det laver dette her ikke om på, understreger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen.

- Vores spillere, trænere og det administrative personale er sendt hjem uden nogen form for opgaver. Hvad andre gør, er deres sag. Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg synes er rigtigt i denne tid. Det handler om at stoppe smittespredningen med alle midler.

Annonce

Ingen retningslinjer

Hos EfB er holdningen præcis den samme.

- Udmeldingen fra Divisionsforeningen ændrer absolut intet hos os. Vores medarbejderes ve og vel er det vigtigste for os i denne situation, og derfor skal de selvfølgelig ikke træne sammen. De er sendt hjem, og de bliver hjemme foreløbigt. Ingen er blevet udstyret med retningslinjer for, hvad de skal lave, forklarer sportschef Jimmi Nagel.

Divisionsforeningen forklarer, at træningsanbefalingerne er sendt til sundhedsmyndighederne til orientering og vil selvfølgelig blive ændret, hvis myndighederne laver om på de nuværende generelle tiltag i det danske samfund.

- Vores mål er, og har hele tiden været, at kunne starte turneringerne igen hurtigst muligt, når myndighederne på et tidspunkt siger ok. Det skal selvfølgelig ske på den meste ansvarlige måde, så der også tages hensyn til spillernes helbred. Med de nye anbefalinger bliver der nu også mulighed for modificeret holdtræning i klubregi, men selvfølgelig med en masse forholdsregler, lyder det i en pressemeddelelse fra Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Humor i coronaens tid

Må man fnise under en krise? Må man sidde i hulen og fyre vittigheder af rundt om bålet, mens noget, vi formentlig kun har set begyndelsen af, trækker op over vores hoveder? - Jeg hostede henne i Netto, og så var køen helt væk. - Nej, svigermor, bliv hellere hjemme. Ja, altså for din egen skyld. - Nå, men en god ting ved den der corona er, at man slipper for al det krammeri med folk, man kun har mødt enkelt gang til høstfesten i børnehaven. Nej, det virker forkert. Måske - blandt andet - fordi et af de store problemer i dette land i begyndelsen var at få alle til at tage situationen alvorligt nok. Første gang, advarslerne blev skrevet med store bogstaver, var der to grupper, der stak ud: Den ene tog faktisk situationen alvorligt nok, så da statsministeren sagde, at det var tid til at handle, gik de ud for at handle. De valfartede ned i butikkerne for at gå alt for tæt på hinanden, mens de tømte pallerne for toiletpapir, fordi deres største skrækscenarium åbenbart var et beskidt numsehul. En anden gruppe stak ud, fordi den i næsten lige så stort tal slog sig ned ved søerne i hovedstaden og sad lårene af hinanden på cafeerne, mens de drak rødvin. Troede de, det var for sjov? Nej, det er ikke noget at lave skæg og ballade med, synes de fleste nok, men vi kan ikke rigtigt dy os, hvad en rundtur i de verbale rodekasser, de sociale medier, viser. Måske handler det om, at det er nemmere at grine end at indrømme, at man er bange. Vi skal trods alt tilbage til 1970erne for at finde en tid, da det var i orden, at de voksne sang, at de også kunne være bange. I generationer har der, selv om man gransker sin hukommelse dybt, ikke været noget, der rigtigt har truet os her i smørskålen, og den slags kan jo ad åre give en meget let gang på jord, hvorefter fødderne og alt det andet forekommer ekstra tungt, når der så dukker noget op, vi ikke kan styre. Efter sigende er russerne forbavsede over den virak, corona hensætter vesten i. Forklaringen skulle være, at den kollektive smertetærskel på de kanter af historiske årsager er meget høj. Måske er det vores, der nu skal til at stige. Det er ikke rart, og derfor griner vi. Måske, jeg ved det ikke, men det kan vi jo tænke over. Nu har vi også god tid til det.

Annonce