Annonce
Vejen

Frimenighedspræst: - Det bliver godt igen

Frimenighedspræst Mette Geil er den første i en række af fire præster, som leverer en prædiken her i JydskeVestkysten i anledning af påsken. Foto: Martin Ravn
Kirkerne er lukket som følge af risikoen for Covid-19. JydskeVestkysten har fået fire sognepræster rundt i Malt Provsti til at levere en prædiken, som bringes skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag.

Rødding: Bordets glæde er fællesskabet.

Vi har alle, hvad der skal til en skærtorsdagsfejring. Ingen er i den forstand i nød. Et bord, en bid brød, og lidt at drikke til. Vin eller vand. Det er det hele. Alt nok. Men hvad så med selskab og fællesskab? Det er i høj grad selskabet, og fællesskabet, som vi opfatter som bordets glæder. Og det mange savner i denne tid – selskabet, udvekslingen, kontakten – det at kunne række livet, brødet, vinen videre til den anden. Eller at få fællesskabet, det vi også lever af, givet i hånden af den anden, når vi mest trænger til det.

Der drives i denne mærkelige tid teologi på, om vi må og kan række ud efter en brødskorpe og et lille glas saft eller portvin, når vi nu hører gudstjeneste i radioen, ser det på tv eller live streamer på Facebook, og gerne vil ha’ og ta’ del i bordets glæde og fællesskab. Jeg gør det selv, helt intuitivt, når jeg alene eller vi et par stykker hører gudstjeneste fra højtaler eller skærm – rækker ud efter den nærmeste stump knækbrød og hælder gode dråber i et lille snapseglas – og smager på Ordet, når det i dag lyder: Dette er mit legeme, som gives for jer, Dette bevæger er den nye pagt ved mit blod – Vi har lov at tage det til os som den nye begyndelse det er ment som. Sådan må det være nu, mens vi længes efter og venter på, at vi igen kan komme sammen og fejre gudstjeneste sammen. Nok er kirkerummet lukket, men Ordet og menigheden er levende.

Bordet, og fællesskabet ved bordet, er omdrejningspunktet skærtorsdag. Og vi må tro, at vi aldrig er sat uden for relation og nærvær. Om end mange sidder alt for meget alene i denne tid, hjemme eller på plejehjem. Kontakten og fællesskabet rækkes os og lyder til os i Ordet, og vi får tilmed lov at smage på det. Jesus dækker et bord og giver sine disciple brød og vin. Her har Jesus nok haft den idé, at vi husker med maven og ikke med hovedet – og derfor har han dækket et bord og på den måde fået sagt eller kommunikeret, hvad han ville. Og han har villet, at de og vi skal huske ham på brødet og vinen, hans legeme og blod. For husker maven bare dét, så har vi fået noget af det væsentligste fra Jesu liv med os – syndernes forladelse og fællesskabet i liv og død.

Annonce
Alt forekommer forandret, og dog er vi måske mere lige med de første disciple end nogen sinde, mere end vi aner. Vore kirker står tomme og venter på, at vi snart kommer igen. Også graven var tom den første påske, hvor disciplene slet ingen kirker havde at besøge. Og alligevel blev det den vigtigste påske nogensinde. Det giver håb.

Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed

Bord, mord, Ord

Fra skærtorsdags-bordet aner vi en sammenhæng til langfredags-mordet. For som brødet blev taget, brudt og delt ved bordet, sådan bliver Jesu liv og legeme taget og brudt, når han dør på korset. Ligesom vinen på bordet flyder, og skænkes til hver enkelt, og bægeret tømmes, sådan giver Jesus ved mordet sit blod, sit liv, sig selv, helt til os.

Men det slutter ikke dér – med aften, med mørke og med død. Det bliver godt igen, som vi forsikrer hinanden om i denne tid. Der kommer en ny morgen, et nyt lys, et nyt liv. Det er linjen frem til påskemorgen – at alting bliver nyt, det er påskemorgens glæde. Og vores alles forventning, tro og håb, i denne svære tid. Efter bordet og mordet kommer Ordet – påskeordet, opstandelsesordet, glædesordet. Det er det ord, der lød til kvinderne, da de kom ud til den tomme grav, Frygt ikke! Og de samme ord lyder nu til os, hvor vi mest trænger til at høre det, og næsten er blevet bange for selskab og fællesskab: Frygt ikke! Det bliver godt igen. Vi må aflære og aflægge os frygten, når vi igen må gå ind i det direkte møde med hinanden. Alle de fællesskaber, som vi lever i og næres af.

I Rødding Frimenighed er der tradition for konfirmation skærtorsdag, som i år falder den 9. april, besættelsesdagen. Nu er landet og verden besat af en virus og vi oplever det som en sundhedskrig. Der kan ikke holdes konfirmation i dag, og der kan ikke, på samme måde som vi plejer, holdes påskefrokost ved den gule dug og det veldækkede bord. Discipelskaren overstiger antallet for, hvor mange vi nu må være sammen. Alt forekommer forandret, og dog er vi måske mere lige med de første disciple end nogen sinde, mere end vi aner. Vore kirker står tomme og venter på, at vi snart kommer igen. Også graven var tom den første påske, hvor disciplene slet ingen kirker havde at besøge. Og alligevel blev det den vigtigste påske nogensinde. Det giver håb.

Mens vi længes, og savner fællesskabet, må vi i dag være sammen om bordet og Ordet, hver for sig. Glædelig Skærtorsdag – sammen, hver for sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce