Annonce
Indland

Det danske forårsklima har aldrig været varmere

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Over de seneste 30 år er temperaturen i foråret i gennemsnit steget 1,1 grad, viser opgørelse fra DMI.
Annonce

Mens foråret lige så stille går på hæld, og sommeren begynder, står det nu klart, at det danske forårsklima aldrig har været varmere.

Det viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Ifølge Mikael Scharling, der er klimatolog ved DMI, har temperaturen i marts, april og maj i gennemsnit ligget på 7,3 grader fra 1991-2020.

Det er aldrig set før, fortæller han.

- Det primære er, at temperaturen er steget relativt markant i forhold til den gamle klimanormal fra 1961-1990, hvor den var 6,2.

- Nu hedder den 7,3, så det er en temperaturstigning på 1,1 grader. Og sådan en stor stigning har vi faktisk ikke set tidligere, siger han.

Klimanormaler, som det kaldes, er et værktøj, som DMI - og andre meteorologiske institutter rundt i verden - bruger til at følge, hvordan klimaet forandrer sig.

Over en 30-årig periode opgør DMI vejret hver måned for på den måde at kunne sætte en gennemsnitlig temperatur for en måned og en sæson.

Indtil nu har DMI lænet sig op af den seneste klimanormal, der dækker over årene 1961-1990. Men med majs udgang er instituttet klar til at melde en ny klimanormal for forårsmånederne mellem 1991-2020.

Og her kan DMI på baggrund af de nyeste tal se, at de klimaforandringer, som vi alle sammen går og taler om, allerede er i fuld gang, siger Mikael Scharling.

- Man kan godt få den tanke, at klimaforandringer sker ude i fremtiden. Men ved at vi laver klimanormalerne så hurtigt, som vi gør her, kan man se, at der er en udvikling i klimaet i Danmark.

- De klimaforandringer, som vores klimaforskere forudsiger, dem kan man også se i det nuværende klima, siger han.

Ud over at foråret aldrig er målt varmere har maj - set over perioden på 30 år - heller aldrig været varmere med en middeltemperatur på 11,4 grader.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Varde For abonnenter

Socialdemokratiet kalder resultatet af egen idé for et "helt uacceptabelt flerårigt sparekatalog"

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce