Annonce
Vejen

Det dér gør jeg aldrig

Østerbyskolens udskoling gav torsdag en hæsblæsende opvisning i Vejen Idrætscenter. Foto: Martin Ravn
Omkring 175 elever fra 7.-9. klasse på Østerbyskolen gav torsdag en hæsblæsende opvisning i Vejen Idrætscenter.
Annonce

Vejen: 5. og 6. klasserne på Østerbyskolen var torsdag tilskuere til en flot opvisning i Vejen Idrætscenter fremført af deres skolekammerater på 7.-9. klassetrin.

- Velkommen til jer alle. Vi glæder os til at vise, hvad vi har lært. Vi har arbejdet hen mod det her siden efterårsferien. Særligt til 6. klasse, så nyd det - læn jer tilbage og bare snus ind - næste år er det jeres tur, lød det fra gymnastiklærer Karina Kragh, der sammen med Lasse Bekke og Johan Dahl-Nielsen, står bag projektet.

Opvisningen begyndte med et flot show i mørke med neonlys som ekstra effekt. En flok drenge bar masker, der lyste op i mørket, og sågar skateboards var tænkt ind i den lille forestilling.

Bagefter var der en gruppe piger, der opførte en lille danseforestilling, inden springredskaber blev fundet frem.

Det vakte stor jubel blandt publikum, men også en lille bekymring på stolerækkerne:

- Skal vi virkelig lave det næste år. Det dér gør jeg aldrig, blev der hvisket.

Der blev vist flotte springfærdigheder. Foto: Martin Ravn
Annonce

Fælles projekt

Projektet så dagens lys sidste år, og er en idé fra Lasse Bekke, der er tidligere efterskolelærer. Projektet består af et grundforløb, der indeholder dans, spring, styrke og bold, og kulminerer med en samling af det hele i opvisningen.

Isabella fra 9. C og Cathrine og Jonatan fra 8. A var alle med sidste år, og de er meget begejstrede:

- Det gør idræt meget sjovere. Det, at vi skal træne frem mod noget, er godt. Og så er det sjovt, at vi i år også har historiefortælling med, sådan lidt a la Romeo & Julie.

En kæmpe flok elever gør klar ved trampolinen, og de mange måneders træning har båret frugt.

Jublen og klapsalverne vil næsten ingen ende tage, da der bliver afsluttet med dobbeltsaltomortale og skrue.

Senere bød opvisningen både på vimpeldans og piratdans, inden der blev tid til en tiltrængt pause.

Forestillingen skulle vises én gang til - nemlig for familien.

Efterfølgende var der fællesspisning på Østerbyskolen.

Koncentrationen lyste ud af eleverne. Foto: Martin Ravn
Udsigten til at det er deres tur næste år, gav grund til bekymring på tilskuerpladserne. Foto: Martin Ravn
Dans er en af grundelementerne i opvisningen. Foto: Martin Ravn
Saltomortalerne var populære blandt publikum. Foto: Martin Ravn
Forestillingen startede med et flot neon show. Foto: Martin Ravn
Isabella, Jonatan og Cathrine er begejstrede for projektet. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Varde

Jobpatruljen fandt få problemer

Esbjerg

Hverdagen

Annonce