Annonce
Sønderborg

"Det der må man ikke i Danmark..."

Det er ikke hver dag, man ser en person i nqab i Sønderborg. Fra i dag er det ulovligt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

I det gule Sønderjylland, hvor hver tredje vælger stemmer på det indvandrer- og flygtningekritiske parti Dansk Folkeparti, kan man som muslim i niqab eller burka få læst teksten, når man bevæger sig i det, der kaldes det offentlige rum. Der hvor man fra i dag ikke længere må bære den slags muslimske klædedragter.

Jeg kommer aldrig til at vide, hvordan det er at være en muslimsk kvinde. Men jeg er helt klar over, at den danske sommer som i 2018 kan være en udfordring, når man bærer niqab eller burka. Altså en klædedragt, hvor hele kroppen er dækket - også hovedet og ansigt.

Det må man ikke længere iklæde sig, hvis man bevæger sig udenfor sit hjem. Altså bevæger sig i det offentlige rum. På den sidste dag, det ikke var strafbart gik jeg - en 52-årige herre - iklædt en sort niqab rundt i Sønderborg by. Det er i sig selv grænseoverskridende i et udlændingekritisk område og land, hvor et stykke stof over ansigtet kan dele befolkningen.

- Det der må man ikke i Danmark, lød det fra en ældre kvinde ved tøjbutikken Aaskov over for butikscentret Borgen.

- Hvad sagde du til hende? Spurgte en anden kvinde, mens jeg holdt en bluse i sort, lilla og hvid op.

- Jeg sagde, det er forbudt. At den slags må man altså ikke her i landet.

Men det må jeg altså godt. Denne den sidste dag i juli 2018 må jeg stadig gå i det tøj, jeg har lyst til. Men fra i dag har den ældre kvinde ret. Det må man ikke i Danmark.

En tur op og ned ad gågaden giver en del lange blikke, men folk vender sig ikke ligefrem om og glor. Men man får elevatorblikket en del gange. Mange børn vender sig, mens deres forældre holder dem fast i hånden og bare fortsætter. Det er jo også usædvanligt - i Danmark i almindelighed og i Sønderborg i særdeleshed. Jeg tror faktisk, jeg er den første person i niqab, jeg har set i byen...

Det der er forbudt her i landet. Det koster 500 eller også er det 1000 kroner.

Ældre kvinde ved busstationen i Danmark, da hun ser mig i niqab
Venter på en bus.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Det koster 1000 kroner

Ved fodgængerfeltet fra Jernbaneapoteket over mod busstationen holder en venlig kvinde i sin bil og lader mig passere. Jeg vinker - og hun vinker tilbage. På stationen sætter jeg mig på en bænk ved siden af et par ældre kvinder.

- Det der er forbudt her i landet. Det koster 500 eller også er det 1000 kroner, siger en af kvinderne. Den anden nikker, mens den første fortsætter med at tale om reality-stjernen Tina Lund, der er ridetræner i Dubai. Det er helt tydeligt, at de ikke forventer, jeg forstår, hvad de siger. Vi sidder en meter fra hinanden.

Endnu en ældre kvinde og en ældre herre ryster lidt på hovedet, da de ser mig på gågaden og ved Netto i centrum. De taler højt om, at det ikke er tilladt i Danmark. Men selv om mange lige kigger en ekstra gang, så er der ikke de store reaktioner. Det gælder også, da jeg shopper lidt i Borgen og på gågaden.

Efter vel halvanden time i en sort niqab render sveden nedad ryggen og ansigtet, og brillen dugger.

Det er velgørende at komme væk fra det offentlige rum. Ind bag de fire vægge, hvor det fra i dag er tilladt at gå i niqap og burka. Men også tilladt at lægge den. I dag er det shorts og sandaler igen.

Der blev kaster en del blikke, men egentligt var det ikke voldsom opmærksomhed denne niqab vakte. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Det er varmt at være en niqab. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Hvo der står en kvinde i niqab. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maskeringsforbud fra i dag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maskeringsforbud fra i dag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maskeringsforbud fra i dag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maskeringsforbud fra i dag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Maskeringsforbud fra i dag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce