Annonce
Debat

Det er aldersracisme

Annonce

Læserbrev: Mon ikke det var på tide, at vi i Danmark fik oprettet en parallel til den i USA opståede bevægelse MeToo. Jeg tænker her på sprogbruget over for ældre og seniorer allerede fra 60-årsalderen. Man støder gang på gang på eksempler, hvor ældre diskrimineres i et verbalt sprog, men også i den grad i et nonverbalt sprogbrug, som er stemplende, diskriminerende og tenderende til aldersracisme.

Jeg mindes, hvordan en kollega - faktisk årligt - da jeg var i begyndelsen af 60'erne, gav mig de første antydninger om min alder: ”Hvor længe har du så tænkt dig at blive ved?”. Men man var jo pæn og høfligt og svarede korrekt ”som man skulle". Men for fanden, hvad ragede det egentlig vedkommende. Eller min skoleleder: ”Hva' så Jakob - kan vi regne med dig næste år?”. Underforstået: Nu er du jo ved at være gammel, skulle du så ikke snart pakke sammen? I hvert fald er denne pirren til ens alder nok noget, de fleste ældre har bemærket fra omkring 60-årsalderen.

Så kommer vi til det ”det nonverbale sprog”. Tegninger, symboler, henvisninger, der i flere sammenhænge er lavet i en god mening, men let kommer til at virke som en grov stempling af folks alder og ved eftertanke virker stødende og diskriminerende.

Her tænker jeg på symboler som ældre nedbøjede, som bevæger sig af sted ved hjælp af en rollator. En rynket ældre indfalden hånd med skarpe sorte negle, som blandt andet JydskeVestkysten har bragt. Hele tiden finder man de skarpe vinkler frem for at tydeliggøre alderdommens negative side.

Et meget vigtigt og afgørende element er formuleringen af det billede, der ”fabrikeres af ældre” af den skrevne eller digitale presse. Miseren består i, at journalister stort set er i alderen 30-60 år og ikke har haft det inde på egen krop at blive ældre, så hvordan skulle de kunne finde en fair tone, et sprog, som ikke er viklet ind i fraseologi om vedkommende ældre. Hvordan skulle man kunne forvente, at en ung journalist som ikke selv har prøvet ”at være ældre”, med alt hvad det indebærer, på en fair måde er i stand til at beskrive ældres situationer?

Det er på tide, der kommer et opgør. Et oprør, som sætter tanker i gang og fortæller journalister og folk, som beskæftiger sig med ældresektoren, at ”YouToo” også en dag står der, og langsomt eller hurtigt går det op for ”YouToo”, at nu er ”YouToo” ved at blive indlemmet i en kreds, hvor der alt for ofte tales ned til ”YouToo”, efter at du prisværdigt har ydet din arbejdsindsats.

Lad mig slutte af med et citat fra den ”pæne og respektable” avis, Kristelig Dagblad, hvor journalist fra DR Christoffer Emil Brun i en lang artikel d.12.12 2020 bl.a. skriver: ”Symbolet på masseindustriens vulgære natur var de store krydstogtsskibe, som sejlede rundt i verden med en last af affældige mennesker, der ikke havde mere at bidrage med, vartet op af underbetalte filippinere.”

Min replik til Christoffer E. Bruun: ”YouToo” om 10-12 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Nyt skattecenter til Tønder Kommune

Annonce