Annonce
forside

Det er de svageste der risikerer at drukne

Læserbrev: Økonomien i Kolding Kommune sejler. Det er der desværre intet nyt i, men nu trækker de mørke skyer for alvor ind over de svageste i vores samfund. Der mangler ganske enkelt ansvarligt politisk lederskab - man bruger tiden på at male skønmalerier fremfor at tage reelt ansvar. Det er ærgerligt for vores kommune og vores borgere - særligt når det går ud over vores svageste i samfundet. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Fakta er, at der blot et år efter det nye børne- og uddannelsesudvalg blev dannet, nu er tegn på at økonomien slet ikke hænger sammen. I december måned 2018 fyrede man økonomichefen gennem 16 år i børne- og uddannelsesforvaltningen. Og først i januar/februar får offentligheden at vide, hvor alvorligt det står til, og at der ud over de allerede planlagte besparelser nu også skal spares yderligere 30 millioner kroner. Det er simpelthen for ringe - og det administrative ansvar er jo placeret med fyringen af økonomichefen, men der er åbenbart ikke et politisk ansvar hos hverken formanden for børne- og uddannelsesudvalget eller hos borgmesteren - alle har travlt med at pege i andre retninger?

Vi bør som både udvalg og byråd sikre en ansvarlig økonomisk styring, der holder hånden under svageste borgere i vores samfund. Det ansvar sejler sammen med økonomien, hvis man som Venstre og borgmesteren har til sinds, nemlig kæmpe besparelse som vil ramme børn, unge og deres pårørende i handicapområdet og på specialskolerne.

Lad os få noget ansvar bag de store skriveborde Venstre og DF ynder at sidde bag og lad os få sikret en økonomi, vi kan være bekendt over for de børn og unge, som har allermest behov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce