Annonce
Billund

Det er en ommer!

Det er urimeligt, at børnene skal betale prisen, skriver Nanna Sørensen. Arkivfoto: Annette Bruun Jarl
Annonce

Læserbrev: Byrådet i Billund Kommune opfordrer til at rette utilfredshed med det nye budgetforlig direkte til dem. Hermed et opråb fra en utilfreds forælder!

Billund som ”Danmarks første børnevenlige by og kommune – anerkendt af Unicef”. Den melding kom ud onsdag den 16. september. Dagen efter at et enigt byråd havde vedtaget et nyt budgetforlig, der efterlader daginstitutionsområdet med 1,78 millioner færre kroner. (Udregning foretaget af BUPL). Det er da et paradoks, der vil noget! Samtidigt deler man is ud til alle børn i dagtilbud og skoler for, ”at fejre den gode nyhed” – det minder jo nærmest om propaganda – med særdeles god timing.

Staten har sendt en check til Billund Kommune pålydende 2,2 millioner kroner øremærket til indførelse af minimumsnormeringer. Det er jo dejligt, når vi er mange forældre, der har kæmpet for dette. Men fordi der nu er vedtaget et budget, hvor institutionerne skal spare på forskellige områder, og hvor der er foretaget justeringer i ressourcetildelingsmodellen, så kommer det til at blive status quo. Det betyder, at der rundt regnet kommer nul og niks bedre normeringer og vilkår for vores børn i daginstitutionerne. Det klinger så hult, at man så dagen efter profilerer sig med endnu en titel, der indikerer at vi er foregangskommune i forhold til det gode børneliv.

”Vi udvikler os i samspil med andre”. Det er lommepsykologi for begyndere. Børn udvikler sig i tilknytningen til nære omsorgspersoner. Det er helt basalt behov, der kan være svært at få dækket i en daginstitution med mange børn og få voksne. Hvordan forestiller man sig, at institutionerne skal praktisere inddragelse, demokrati og børneperspektiver, når pædagogerne kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen og ikke altid kan dække det enkelte barns førnævnte behov for basal voksenkontakt. Det fungerer bare ikke med høje ambitioner og akademiske projekter, hvis der ikke følger ressourcer med.

For mig at se er der ikke andet end fordækte forehavender: Man dækker over et ugunstigt budget med en omgang is til alle børn, og de tilførte midler til minimumsnormeringer trækkes ud igen forklædt som noget andet. Derudover stiger egenbetalingen til institution, og fremover kommer der en lukkeuge i sommerferien, men det er trods alt indgreb, der næsten udelukkende rammer forældrene, og det kan jeg leve med. Men at børnene skal betale prisen – endnu engang – det er bare ikke i orden! Og slet ikke når man som kommune gerne vil sætte barren og være rollemodel for andre kommuner.

Børnenes Hovedstad - det er en ommer!


At børnene skal betale prisen – endnu engang – det er bare ikke i orden! Og slet ikke når man som kommune gerne vil sætte barren og være rollemodel for andre kommuner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Esbjerg

Hjerneskadet mand fundet i god behold

Annonce