Annonce
Sport

Det er for risikabelt: Dansk grandprix-kører må trække stikket

Anders Thomsen har knæ- og nakkeproblemer, og han kommer derfor ikke til start onsdag på Granly Speedway Arena. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Han er rigtig træt af det, men Anders Thomsen er pisket til at melde afbud til onsdagens altafgørende kvalifikationsløb på Granly Speedway Arena. Michael Jepsen Jensen er coronaramt.

SPEEDWAY: - Jeg har fået rødt lys gange to.

Grandprix-kører Anders Thomsen, der i fjor vandt sin første individuelle DM-titel, hænger noget med skuffen i disse dage.

Anders Thomsen har knæ- og nakkeproblemer, og han kommer derfor ikke til start onsdag på Granly Speedway Arena. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Han har nemlig set sig nødsaget til at melde afbud til onsdagens ræs på Granly Speedway Aena i Esbjerg, hvor den danske elite kæmper om pladser i kvalifikationen til VM-serien og EM-serien.

Annonce

- Det er jeg da helt enormt træt af. Jeg ville rigtig gerne have kørt det løb, fortæller Anders Thomsen.

Der var lidt for meget trafik nede i det første hjørne.


Der var lidt for meget trafik nede i det første hjørne.

Anders Thomsen


Men tommelfingeren er altså vendt nedad - og det skyldes, at Thomsen styrtede, da han i søndags kørte match for polske Gorzow.

- Der var lidt for meget trafik nede i det første hjørne. Der var ikke plads til os allesammen, så jeg blev kastet af cyklen. Det var faktisk Mikkel (Michelsen, red.), der ramte mig, men den slags sker desværre i speedway.

Anders Thomsen slog knæet og nakken.

- Jeg har lige været til undersøgelse hos Team Danmark i Brøndby, og jeg har fået at vide, at min menisk i knæet har forskubbet sig, og der er også slået en flig af den. Desuden har jeg rigtig ondt i nakken, så jeg må desværre trække stikket.

Så altså ingen speedway til Anders Thomsen onsdag aften.

- Havde jeg været med, havde mit mål været at komme videre i VM-kvalifikationen. Jeg vil ikke køre EM-serien i år. Jeg er fast grandprix-kører for første gang nogensinde, så det prioriteterer jeg rigtig højt - og desuden har jeg den polske Ekstraliga og ligaen herhjemme for Vojens (Sønderjylland Elite Speedway, red.), forklarer den danske speedwaystjerne.

Anders Thomsen satser på, at han er tilbage på speedwaycyklen allerede på søndag, hvor Gorzow igen skal i aktion.

- Og så er der jo lige i Vojens næste onsdag, hvor vi møder mine gamle venner fra Fjelsted. Dem vil jeg gerne være med til at slå.

En del hovedpine

Michael Jepsen Jensen får heller ikke mulighed for at køre med onsdag aften. Han og teamet er ramt af corona.

- Jeg har en del hovedpine, men ellers er det okay. Jeg håber også snart, at jeg kan være tilbage, siger han.

Landstræner Hans Nielsen, der senere på ugen er gæst i speedwaypodcasten "Ryttergården" hos JydskeVestkysten fortæller, at man i øjeblikket arbejder på, om nogle af de kørere, som ikke kommer til start, skal udstyres med et wildcard til enten VM-kvalifikationen eller EM-kvalifikationen.

- Vi må lige se, hvad vi gør. Udover Thomsen og Jepsen Jensen er Niels-Kristian Iversen jo ude med en skulderskade, men jeg kan godt garantere, at det alligevel bliver et virkelig stærkt felt.

Se med på www.jv.dk

Onsdagens løb vises direkte på www.jv.dk fra kl. 18.20 med speedwaylegenden Erik Gundersen som ekspertkommentator.

Det er gratis at se med for abonnenter. Er du ikke allerede abonnent, er det muligt at oprette sig allerede nu. Det koster 99 kroner for to måneder - og så lover vi jer til gengæld også masser af speedway-historier i fremtiden. God fornøjelse.   


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce