Annonce
Danmark

Det er forbudt at efterlade en ulåst cykel: Dansk lovgivning er næsten tredoblet på 30 år

Det er ulovligt at lade sin cykel stå ulåst i længere tid ifølge Færdselsloven. Genrefoto: Colourbox
Bunken af danske love og bekendtgørelser er vokset med 13,7 millioner ord siden 1989. Det hæmmer den økonomiske vækst, og derfor bør politikerne tvinges til at nedbringe antallet af regler, mener specialkonsulent i Cepos.

Bureaukrati: Det er forbudt at cykle uden begge fødder på pedalerne, det er forbudt at lufte hund i snor fra hesteryg, og Hjem-IS-bilen må ikke ringe med klokken efter klokken 18.

Mængden af regler i den samlede danske lovgivning er næsten tredoblet siden 1989. Det viser en opgørelse fra tænketanken Cepos.

Antallet af ord i lovgivningen er fra 1989 til 2019 vokset fra 7,2 millioner til 20,9 millioner ord. Det er en stigning på 13,7 millioner ord svarende til 189 procent.

Ifølge Jonas Herby, der er specialkonsulent ved Cepos og forfatter til analysen, er stigningen i regelmængden et samfundsproblem.

- Vi ved fra internationale undersøgelser og litteratur, at en stigende reguleringsmængde i et samfund er skadeligt for evnen til at generere vækst. Reglerne står simpelthen i vejen for, at borgere og virksomheder kan hjælpe hinanden på den bedst mulige måde, siger han.

Annonce

At man skal låse sin cykel, bør jo være en sag mellem forsikringsselskabet og cyklens ejer. Det virker mærkeligt, at politiet skal blandes ind i det forhold. Der er jo ikke regler for, at man skal låse sin græsslåmaskine eller alt muligt andet.

Jonas Herby, specialkonsulent ved Cepos

En regel ind - en regel ud

Jonas Herby henviser til to amerikanske studier, der viser, at én procent stigning i regelmængden i gennemsnit har reduceret den økonomiske vækst med mellem 0,36 og 0,65 procent.

- Det er fra USA, og derfor skal man være varsom med at overføre det direkte til danske forhold, men det viser jo i hvert fald, at det er værd at bekymre sig om, siger han.

For at sætte en stopper for udviklingen anbefaler Jonas Herby, at man i Danmark indfører et regelloft. Det går ganske enkelt ud på, at politikerne skal kassere en gammel regel, hver gang de indfører en ny.

Et andet værktøj, der skulle komme reglernes vokseværk til livs, er en såkaldt solnedgangsklausul. Med en sådan klausul får alle nye love og bekendtgørelser en udløbsdato, der tvinger lovgiverne til aktivt at genindføre dem efter et bestemt antal år

Begge anbefalinger skal få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de indfører nye regler.

- Sammenligner man med det offentlige budget, er der altid gode idéer til, hvad man skal bruge penge på, men man er også nødt til at tage stilling til, hvordan man skaffer dem. Dér er der simpelthen en øvre grænse for, hvor stort det offentlige budget kan blive. Den mekanisme mangler man i lovgivningen, siger specialkonsulent Jonas Herby.

Staten bør fjerne overflødige regler

Ifølge Færdselslovens paragraf 49 stykke syv er det ikke tilladt at lade sin cykel stå ulåst i længere tid. Det er bare ét eksempel på en regel, der kunne blive erstattet af en anden, mere vigtig regel, mener Jonas Herby.

- At man skal låse sin cykel bør jo være en sag mellem forsikringsselskabet og cyklens ejer. Det virker mærkeligt, at politiet skal blandes ind i det forhold. Der er jo ikke regler for, at man skal låse sin græsslåmaskine eller alt muligt andet, siger han.

Man kan altså godt indføre et regelloft og skære i antallet af love og bekendtgørelser, uden det har alvorlige konsekvenser for samfundet.

Men det vil vel ikke påvirke væksten i økonomien ret meget, hvis man fjerner reglen om, at man skal cykle med begge fødder på pedalerne?

- Det vil det helt sikkert ikke. Det har jeg også svært ved at forestille mig. Men der er jo altid mulighed for, at regler kan blive misbrugt. Hvis der ikke er en grund til at have en regel, bør staten fjerne den, siger Jonas Herby.

13,7 millioner ord på 30 år

Siden 1989 er antallet af ord i den samlede danske lovgivning vokset fra 7,2 millioner ord til 20,9 millioner ord. Det er næsten en tredobling på 30 år.

Regelmængden er i gennemsnit steget med 3,7 procent om året siden 1989. Væksten har dog været aftagende siden 2014, hvorfra ordmængden er vokset med 0,9 procent om året.

I 2019 blev der tilføjet 100.000 ord til den danske lovgivning.

Kilde: Cepos

Jonas Herby fra Cepos mener, at den stigende regelmængde er et samfundsproblem. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce