Annonce
Danmark

- Det er ikke fair, at min nye bil skal tjekkes efter fire år

Per Larsen fra Odense (th.) får foretaget eftersyn af sin nyere Ford Fiesta hos Bilsynseksperten. Foto: Nils Svalebøg
Det er omkostningstungt at have en bil i Danmark, når den skal synes, repareres og måske skrottes. Avisen Danmark været en tur forbi en synshal for at snakke med værkstedets synsmand og en af de borgere, som skulle have synet sin bil.

Bileftersyn: Hos Bilsyneksperten på Odensevej i det sydlige Odense syner de alle biltyper dagligt. Det bør dog være væsentlige sjældnere, hvis man spørger tænketanken Cepos, der i en analyse kommer frem til, at en stor del af bilsynene først og fremmest har den effekt at de skæpper i synshallens kasse, men til gengæld ingen effekt har på trafiksikkerheden. Blandt andet bør nye biler synes langt mindre, står det til Cepos

Ehsan Ahmadian fra Bilsynseksperten mener dog, at sagen er noget mere kompliceret:

- Der er meget forskel på de biler, vi får ind. Det er oftest de mindre biler med sparsomt udstyr, der har mest brug for et eftersyn, men jeg har også oplevet, at biler fra de dyre prisklasser har haft problemer, siger han og fortsætter:

- I sidste ende handler det om, hvor langt bilen har kørt, og hvem der har kørt i den. Derfor er det svært at ændre reglerne for bileftersynene. Af denne grund tror jeg ikke på, at lempeligere regler er vejen frem, da der simpelthen er for mange tilfælde, hvor der er problemer med bilerne, siger han.

Annonce

Blødere lovgivning er kærkommen

Den holdning møder modstand hos den 77-årige folkepensionist Per Larsen, der netop har lagt vejen forbi synshallen i Odense med sin fire år gamle Ford Fiesta:

- Det er ikke fair, at min nye bil skal tjekkes efter blot fire år. Den har næsten lige været til et andet eftersyn uden én eneste anmærkning. Derfor føler jeg lidt, at bileftersynet er som en ekstra skat, siger han.

Per Larsen køber ikke helt præmissen om, at nye biler skal gennemgå eftersyn efter fire år, når han ikke kører mere bil, end han gør:

- Jeg kører kun 10.000 kilometer om året, så det virker helt vanvittigt, at den skal tjekkes. Hvis man skulle vente seks år med at få sin nye bil til eftersyn, ville det give meget mere mening, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce