Annonce
Kultur

Drive-in gudstjeneste på parkeringspladsen: Det er ikke hver dag himlen åbner sig

Stemningen blandt præsterne var løssluppen efter forestillingen.Foto: Annett Bruhn
Drive-in gudstjenesten på parkeringspladsen bag Kvickly var en succes.

Det et ikke hver dag, at hele fire præster optræder på slap line sammen. Og det er heller ikke nødvendigvis deres yndlingsdisciplin.

Ikke desto mindre var drive-in gudstjenesten bededag klokken 11 på parkeringspladsen bag Kvickly en succes. Og Jimmi Thomsen, der er manden bag fortagendet, fik da også blanke øjne i de sekunder, samtlige kirkegængere på førersæderne i de omkring 40 biler trykkede hornet i bund til ære for Gud, præsterne og varehuschefen. Det var et fint øjeblik.

Om eftermiddagen blev der vist film for børn, og på den smukke forårsaften var der drive-in biograf for de voksne. Men gudstjenesten var startskuddet - og noget ganske særligt.

Rundt om i bilerne blev der strikket, spist og læst avis før og under seancen. I flere biler blev der serveret morgenkaffe og rundstykker, mens konfirmanderne, der skal have flueben ved otte gudstjenester, før de kan flå telegrammerne op til efteråret, havde provianteret med Matador Mix og chips.

Det var ganske enkelt skidehyggeligt.

Annonce
Ove Hvid og hans kone, Birgit, glædede sig over drive-in gudstjenesten, da de kort og godt savnede at komme i kirke.Foto: Annett Bruhn

Tilfredse præster

Trane Entertainment Group stod for skærm og lyd, og de fire præster blev udstyret med headset.Hele pivtøjet blev sendt på frekvens 95,9, så gudstjenesten gik rent ind over samtlige bilradioer. Præst Thomas Hasemann Poulsen tog i sin prædiken udgangspunkt i Halfdan Rasmussens ord:

I går sprang alting ud, som Gud bestemte. I dag sprang jomfru Olsen ud fra femte.

Og han fabulerede veloplagt under overskrifterne: Bed! Søg! Bank på! Med Thomas Helmigs mellemkomst blev der banket godt og grundigt på, og det er i sandhed ikke hver dag, himlen åbner sig, som den gjorde det fredag formiddag bag Kvickly. Thomas Hasemann Poulsen rundede af med Halfdans sidste og mere fortrøstningsfulde linjer:

Men da en sanger stod og kvad om våren, fortrød hun springet, før hun ramte gården. Og da hun syntes godt om hans tenor, lod hun sig gribe af hans skønne ord.

Og efter velsignelse, salmer og bøn var det fire tilfredse præster og en tilfreds varehuschef, der mødtes over et let traktement.

- Det var skidesjovet, var præst Morten Fester Thaysens første kommentar lige efter gudstjenesten. Præst Mette Hvid-Olsen var af samme overbevisning, mens præst Henrik Vejlgaard Kristensen så fornøjet ud på sin mere stilfærdige facon.

Thomas Hasemann Poulsen, der som udgangspunkt var den største modstander af udendørs-arrangementet, fastslog, at han muligvis godt kunne overtales til en gentagelse af succesen.

- Jeg blev faktisk rørt, da jeg hørte, at der var efterspørgsel på Guds ord i stedet for en tryllekunstner.

- Og det er jo ikke os præster, der bestemmer, hvornår der skal holdes gudstjeneste. Det er menighedsrådet, der repræsenterer sognet. De har kaldsretten, og den skal vi holde fast i.

Biskoppen havde velsignet drive-in udgaven, hvis menighedsrådet sagde ja. Og mon ikke både rådet og biskoppen vil gøre det igen, hvis behovet opstår.

Kommende konfirmand Cecilie og hendes mor, Helle, ville ikke gå glip af drive-in gudstjenesten.- Der er once in a lifetime - det skal opleves,fastslog en tilbagelænet mor. Foto: Annett Bruhn
Angela Dreesen, der er frivillig i Jacobi Kirken, strikkede et par dåbsklude, mens hun nød gudstjenesten fra førersædet i sin bil. Foto: Annett Bruhn.
Anne Margrethe Momme og Niels Jørgen Nielsen sad klar i god tid før gudstjenesten.- Man skal udnytte tiden, lød det fra Anne Margrethe, der havde gang i pindene. Foto: Annett Bruhn
Alle fire præster var tilfredse - og lettede - efter drive-in gudstjenesten. Foto: Annett Bruhn
Stemningen blandt præsterne var løssluppen efter forestillingen.Foto: Annett Bruhn
Thomas Hasemann Poulsen fandt i sidste øjeblik lyden af kirkeklokker på mobilen. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Borgmester: Der er grund til lidt mere optimisme end i KIFs tidligere økonomiske kriser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce