Annonce
Livsstil

Det er ikke så lige til at sælge sommerhuse fra tv-serie: Charles' og Cassias sommerdrøm koster tre millioner kroner

Der blev skålet i champagne under en blå forårshimmel, da ægteparret Cassia og Charles Christensen fra Frederikshavn i slutningen af maj sidste år formelt fik overdraget nøglerne til det 104 kvadratmeter store fritidshus, de havde vundet i TV 2-programmet 'Sommerdrømme.' Arkivfoto: Henrik Breum
Mæglerfirmaet LokalBolig Ringkøbing har til opgave at sælge de huse, der var omdrejningspunkt i første sæson af tv-programmet 'Sommerdrømme', der foregik i Hvide Sande.

Hvide Sande: - Her er så dejligt.

Sådan lød det på en solbeskinnet fredag i slutningen af maj sidste år fra Cassia Christensen, da hun og ægtemanden Charles formelt fik overdraget nøglerne til et sommerhus til en værdi af omkring to millioner kroner i Hvide Sande.

Det 104 kvadratmeter store hus vandt ægteparret i første sæson af TV 2-programmet 'Sommerdrømme,' hvor fire par rykkede ind i et nybygget, nøgent træhus. Her havde de hver et budget på 310.000 kroner til at få matriklen til at fremstå som et drømmested.

Annonce

Og ja, det var dejligt dér i forårssolen på Dakotavej for det nordjyske ægtepar, der dog et halvt år senere besluttede sig for at sælge den dyrebare gevinst.

Hos EDC Hvide Sande blev Cassia og Charles Christensens Skanlux-sommerhus prissat til 2.995.000 kroner, og fra ejendomsmægler Gitte Hammer lød det dengang, at 'det er et lækkert hus, der ligger pivgodt.'

'De skal nok blive solgt'

Vinderhuset er dog endnu ikke solgt, og det samme gælder to af de andre 'Sommerdrømme'-projekter.

De tre huse er nu en del af salgskataloget hos LokalBolig Ringkøbing. Her er indehaver Mikael Skaaning Sørensen fortrøstningsfuld, skønt husene nu har passeret en liggetid på 100 dage:

- Vi vidste godt, at det ville blive med et længere perspektiv end 14 dage, da vi fik husene ind. Men der er stadig god aktivitet. Der sker noget løbende, og de skal nok blive solgt, siger Mikael Skaaning Sørensen.

Kort tid efter et åbent hus-arrangement 30. maj i år lykkedes det for LokalBolig Ringkøbing at sælge et af de fire 'Sommerdrømme'-huse på Dakotavej i Hvide Sande. Det var det hus, som søstrene Katrine (t.h.) og Josefine Vintov satte deres præg på i den populære TV 2-serie, der kørte over otte uger i foråret 2020. Arkivfoto: Jørn Deleuran / TV 2

For tre måneder siden inviterede LokalBolig Ringkøbing til åbent hus på Dakotavej, og nummer 45A - som under 'Sommerdrømme'-serien blev indrettet af søstrene Katrine og Josefine Vintov - blev inden for et par uger solgt til en pris på 3.198.000 kroner.

Vi vidste godt, at det ville blive med et længere perspektiv end 14 dage, da vi fik husene ind

Mikael Skaaning Sørensen, ejendomsmægler

De tre andre huse, der har mellem 96 og 104 kvadratmeter under tag, er udbudt til en pris på henholdsvis 2.698.000, 2.798.000 og 2.998.000 kroner. Sidstnævnte er det hus, som Cassia og Charles vandt i det populære boligprogram.

Annonce

'For lidt sommerhus'

Da første sæson af 'Sommerdrømme' blev afgjort i Hvide Sande, sagde en af dommerne, Camilla Kjems, dette om vinderparrets løsning:

- Personligt synes jeg, der er for lidt sommerhus og lidt for meget parcelhus over det. Men det er et meget praktisk og færdigt hus, og jeg tror, det appellerer enormt bredt.

Inklusiv tiden hos EDC Hvide Sande har Cassias og Charles' sommerhus på Dakotavej nu været til salg i næsten otte måneder.

Mikael Skaaning Sørensen mener ikke, at husene - der er opført i 2019 - er prissat for højt:

- Jeg tror, at husene kom til salg lige på bagkant af dér, hvor der var mest tempo på. Og så er det bare en speciel vare. Det er ikke klassiske sommerhuse; det er sommerhuse i et parcelhuskvarter, siger indehaveren hos LokalBolig Ringkøbing om beliggenheden på kanten af klitter og hede ud mod Vesterhavet.

Annonce

13.548 kroner for en uge

Med henvisning til udbudsprisen siger Mikael Skaaning Sørensen, at 'der er brugt styrtende med penge' på at rette op på de fejl og mangler, der ind i mellem kom til udtryk på tv som konsekvens af tidspres og manglende håndelag undervejs i 'Sommerdrømme':

- Byggekvaliteten fejler bestemt intet.

Sommerhusene på Dakotavej udlejes via Esmark, og der er god søgning. Hvis man gerne vil bo i det hus, der blev udråbt som det bedste i TV 2-serien fra Hvide Sande, skal man bladre frem til uge 45 i kalenderen og være villig til at betale knap 5100 kroner for syv overnatninger.

Kalenderen viser også starten af november, hvis valget falder på Dakotavej 41A, som i sin tid blev indrettet af ægteparret Maja og Anders Svanborg fra Troldhede. Her koster en uges ophold i det sene efterår 4418 kroner.

Prisen er en helt anden i uge 29 næste år: 11.508 kroner.

I selvsamme uge skal man ryste op med 13.548 kroner, hvis man vil nyde en uges sommerferie i Cassias og Charles' drøm af en fritidsbolig.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Har jeg rettigheder, hvis jeg ikke har del i forældremyndigheden over mit barn?

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Haderslev

Bierfesten er udsolgt: - Det er gået over al forventning

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Annonce