x
Annonce
Læserbrev

Det er skolelederen, som bør stå skoleret

Læserbrev: Forleden blev jeg gjort opmærksom på, at en af de tidligere skoleledere, Ole Jensen, mente, at 20 procent tosprogede på Høje Kolstrup Skole burde være maksimum. Så ville skolen fortsat være i balance, og en meningsfuld integration kunne udvikle sig.

Det var en tid, hvor de nye i skolen primært var tamiler, vietnamesere og jugoslavere. De gjorde det godt, og det fungerede godt for alle, ikke mindst for forenings- og fritidslivet.

Da jeg kom i skolebestyrelsen i slutningen af 00'erne, kunne jeg godt se, at talen om andelen af tosprogede var den nye skoleleder meget imod. I den politisk korrekte ortodoksi betyder antallet nemlig ikke noget!

Dette har betydet, at andelen af tosprogede på skolen fortsætter op og nu er over 40 procent.

Denne nye ortodoksi har bl.a. betydet, at en vigtig del af den danske kulturarv bliver fortrængt. Således er sangskatten amputeret, så salmer ikke indgår i fællessangen. Heller ikke til jul, så sangskatten fra "Et barn er født i Bethlehem", "Glade jul, dejlige jul", "Den yndigste rose er fundet" med flere, er bandlyst, ligesom julegudstjenester for hele skolen også er bandlyst. Disse holdninger blev også fremført i integrationsudvalget.

I læserbrevet forleden gemmer Karsten Hansen sig bag sit ansvar over for forvaltningen. Det er der intet nyt i.

Men Karsten Hansen bør stå skoleret for alle forældre, der vil Grundloven med frihed og demokrati.

Redaktionel bemærkning: Skoleleder Karsten Hansen, Høje Kolstrup Skole, er blevet forelagt debatindlægget fra Chresten Hedegaard, men ønsker ikke at svare på kritikken. Begge havde et læserbrev i JydskeVestkysten torsdag, og begge disse indlæg kan naturligvis findes på jv.dk/debat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce