Annonce
Haderslev

Det er slut med veterantog fra Haderslev Rådhus

Ved årets udgang udløber Veteranbanen Haderslev Vojens aftale med Haderslev Kommune om at køre på sporet fra rådhuset til Vojens. Toget får fra næste sommer afgang og ankomst fra Schaumanns Klædefabrik på Simmerstedvej, hvor kommunen vil bygge en midlertidig perron. Arkivfoto: Hans Chrisitan Gabelgaard

Sidste del af ny cykelsti på tidligere banelegeme fra rådhuset til Simmerstedvej skal være færdig i 2020. Formand for veteranbane er skuffet.

Haderslev: Det er slut med at køre veterantog fra Haderslev Rådhus til Vojens. Politikerne i udvalget for plan og miljø holder fast i, at supercykelstien fra havnen til Nørregade skal forlænges og fortsætte helt til Schaumanns klædefabrik ved Simmerstedvej.

Arbejdet med at etablere cykelstien går i gang i 2019, og det forventes ifølge formanden for udvalget for plan og miljø, Benny Ravn Bonde (LA), afsluttet i 2020.

- Vi har penge til halvdelen og satser på, at den kan blive klar i 2020, siger Benny Ravn Bonde, der mandag sammen med sin udvalgskollega, Søren Rishøj Jakobsen (S) og borgmester H. P. Geil (V) mødtes med repræsentanter for banen, der havde håbet på at kunne komme til at køre i endnu et år, mens finansieringen af cykelstien kom endeligt på plads.

- Vi er selvfølgelig kede af beslutningen, fordi kommunen dermed også lukker for en visionær tanke om engang ad åre at lette trafikken på blandt andet Ribe Landevej med en letbane eller førerløst tog, siger formanden for Veteranbanen Haderslev-Vojens, Carsten Ørnsholt.

Annonce

Baggrund

Foreningen Veteranbanen Haderslev Vojens overtog 1. maj 2011 brugsretten og vedligeholdelsespligten til den 12 kilometer lange bane, der på det tidspunkt var ejet af BaneDanmark.Haderslev Kommune overtog ejerskabet af banen-stykket i 2016 efter langvarige forhandlinger med BaneDanmark for at realisere etableringen af cykelstien fra havnen til Nørregade. Det førte til, at politikerne besluttede, at der også skulle etableres cykelsti fra Nørregade til Simmerstedvej.

Formanden for Veteranbanen Haderslev Vojens, Carsten Ørnsholt, beklager, at børn og voksne fra nytår ikke kan køre med tog fra det indre Haderslev. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Kompensation

Haderslev Kommune har som kompensation for veteranbanen lovet at opføre en midlertidige træperron ved Schaumanns Klædefabrik til af- og påstigning:

- Vi kan ikke byde vores gæster at stige af og på ved en sten, det må vi heller ikke, siger Carsten Ørnsholt, der oplyser, at veteranbanen har fået Tegnestuen Mejeriet til at skitsere en løsning.

- Vi skønner, at den midlertidige træperron vil koste 50.000 kroner og dertil kommer prisen for tegningen, siger Carsten Ørnsholt, der regner med, at kommunen inden jul får en tegning.

- Og så er det kommunen, der skal søge de nødvendige tilladelser, tilføjer formanden, der satser på, at der i maj eller juni kan køres tog fra den midlertidige perron.

Synergieffekt

Borgmester H. P. Geil, der tog initiativet med til mødet med veteranbanen, er tilfreds:

- Som kommune har vi lovet dem, at vi finder en løsning med en midlertidig perron, når de fremsender en konstruktion, og kommunen søger så Banedanmark om tilladelse til opsætning på arealet, som Banedanmark ejer, siger han.

H. P. Geil ser gode perspektiver i en flytning af stationen:

- Da kommunen jo også nu ejer Slesvigske Vognsamlings bygning i Schaumann, ser jeg synergimuligheder, så vi kan udbygge kendskabet til både vognsamlingen og veterantogskørslen, når vi flytter passagerne til en ny hovedstation. Så nu kan vi sammen finde de bedste løsninger for både gående og cyklende og dem, der vil køre i veterantog, siger han.

Udbygge kendskab

Veteranbanen skal nu i gang med at forberede en ny sæson. Carsten Ørnsholt håber ikke, at flytningen får betydning for passagertallet:

- Folk skal vide, hvorfra toget går og om de kan parkere der. Der har vi og kommunen en stor opgave, siger han.

At mange vil med toget, kan ses på passagertallet. Da julelokomotivet satte damp på i den forgangne weekend var der 710 passagerer med.

- Det synes jeg er en kæmpesucces, især i betragtning af, at det silede ned, siger Carsten Ørnsholt, der håber, at veterantoget som turistattraktion ikke bliver ramt af flytningen.

- Vi skal i samarbejde med blandt andet vognsamlingen, Slesvigske Køreselskab og Tørning Mølle nu udbygge vores tilbud.

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce