Annoncørbetalt indhold

Det er snart myggesæson - og hvad gør man så?

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Vi kender vist alle til situationen. Bedst som du nyder en lun sommeraften uanset om det er i haven, på terrassen eller ved skoven, bliver hyggen spoleret af en forbistret generende sværmen. En forstyrrende summen samt trælse myggestik, der i de fleste tilfælde kan få huden til at klø og blive rødligt hævet. Mange oplever også allergiske reaktioner som følge heraf. 


Annonce

Myggestik er som udgangspunkt næsten altid ufarlige – i hvert fald hvis de kommer fra myg i Danmark. Dette betyder dog på ingen måde, at de ikke kan være irriterende. Man kan ved stik eller bid fra myg blandt andet opleve hævelse, irritation og kløe. Nogle oplever også allergiske udbrud samt allergiske reaktioner. Her kan du læse apotekerens artikel om myggestik og allergisk reaktion, samt få gode råd og vejledning til, hvordan du bør håndtere myggesæsonens myggestik.


Derfor får du myggestik

Sommerens myg tiltrækkes af kroppens lugte, når de søger føde - nærmere bestemt blod. Det er kun hunmyggen, der leder efter blod, og derfor kommer alle myggestik fra hunmyg, der herefter vil lægge deres æg. Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan kroppen reagerer på stik og bid forårsaget af myg. Nogle får blot et lille rødligt mærke, der hurtigt forsvinder igen. Andre må døje med hævelse, stærk irritation og allergiske reaktioner samt længerevarende kløe.

Når myggen har fundet et passende sted på kroppen at suge blod, laver den et meget lille, næsten mikroskopisk hul, i huden. Der bliver kort efterfølgende sprøjtet anti-koagulerende spyt ind under huden via myggens snabel. Dette sørger for, at blodet ikke størkner, så myggen lettere kan suge blodet ud.

Myggens spyt indeholder mange former for enzymer, som er det samme som proteiner, der reageres forskelligt på. Spyttet kan skabe både mindre og større allergiske reaktioner i kroppen alt efter, hvordan det påvirker kroppens signalstoffer. Denne reaktion kan samlingens med eksempelvis hø- og fældefeber.


Sådan hindrer man kløe og allergisk reaktion 

Lægemidlet antihistamin kan både modvirke og lindre myggespyttets negative virkning på kroppen. Antihistamin sætter sig på kroppens H-receptorer, og vil altså forhindre og standse histamin i at nå receptorerne. Dermed kan den allergiske reaktion ved myggestik dulmes og måske helt stoppes ved brug af antihistamin. Antihistamin kan fås som tabletter eller piller, og er ofte at finde i apoteker.

Herudover vil tilførsel af antihistamin i praksis også nedsætte risikoen for kløe markant. Myggestikkenes kløe er ikke kun forstyrrende og irriterende, de kan også medføre sårdannelse på huden, hvis der bliver kløet tilstrækkeligt i dem eller huden omkring stikket. Der kan også opstå betændelse i området med sår. Det kan også være en ide at påføre lokalbedøvende creme eller gele. For at holde myggene væk, er det også en mulighed at investere i myggespray, der har til formål at holde summen af myg på afstand.


Gode råd fra en apoteker angående myggestik 

Vask gerne myggestikket med sæbe og vand for at holde det rent. For at lindre kløen, kan du køle stikket med enten en kold fugtig klud eller isterninger. I de første minutter efter stikket, bør du så vidt muligt forsøge at holde det stukne sted i ro. Hold gerne stikket opad, så der ikke kommer unødig hævelse til området. Sørg for en god hygiejne, da myg tiltrækkes af kropslige lugt som eksempelvis sved.

Ifør dig i færrest mulige mørke farver og tyndt stof. Myg tiltrækkes af mørke farver, og kan nemt stikke igennem stof, der ikke er særligt tykt. Myg er mest aktive om morgenen og aftenen og opsøger stillestående vand, hvor de kan lægge deres æg. Det vil derfor være smart at holde sig væk fra strand, sø og vandløb i morgen- og aftentimerne. Du kan også tømme eventuelle urtepotter for vand.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.